Udsætter Cornelius' kamp

Parma og Andreas Cornelius skulle 12.30 have mødt Spal, men kampen blev kort før kickoff udskudt

Andreas Cornelius og resten af spillerne i Serie A skal alligevel i aktion søndag. Foto: Ritzau Scanpix
Andreas Cornelius og resten af spillerne i Serie A skal alligevel i aktion søndag. Foto: Ritzau Scanpix

Søndagens kamp mellem Parma og Spal i den bedste italienske fodboldrække blev ikke som forventet fløjtet i gang 12.30.

Dommeren udskød kampen kort før kickoff. Det skete, efter at den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafore, søndag har sagt, at man bør overveje at stoppe alt spil i Serie A.

Det skriver flere medier.

Den var oprindelige sat til at gå i gang 12.30, inden dommeren kort før kickoff udskød opgøret. Senest har Parma meddelt, at kampen skal spilles 13.45, og det er angiveligt besluttet at gennemføre weekendens runde i Serie A.

Ministerens udmelding kommer, efter at det natten til søndag blev besluttet, at Lombardiet og flere andre regioner i det nordlige Italien vil blive lukket ned i kampen for at inddæmme det smitsomme coronavirus frem til 3. april.

Flere end 15 millioner italienere sættes således i karantæne. Det svarer til en fjerdedel af Italiens befolkning.

Det fik præsidenten for den italienske spillerforening, Damiano Tommasi, til at opfordre til, at alle fodboldkampe aflyses i Italien, som er det land, der er værst plaget af coronavirus i Europa.

Andreas Cornelius var en del af Parmas startopstilling søndag, men spillerne måtte altså gå tilbage i omklædningsrummet.

Der skal ud over Parma-Spal spilles fire Serie A-kampe søndag. Blandt andet topopgøret mellem Juventus og Inter, hvor Christian Eriksen forventes at optræde.

Se også: Coronapanik i Serie A: 'Stop fodbold!'
Brøndby - 7. mar. 2020 - kl. 15:54 Er smittet med coronavirus: Nu melder Kahlenberg ud
Se også: Corona-frygt rammer nyt Formel 1-løb

0 kommentarer
Vis kommentarer