Udsat for sexchikane: 14-årig dreng trak bukserne ned

En kvindelig italiensk dommer måtte stå model til et groft udbrud fra en ungdomsspiller, der bad hende udføre seksuelle handlinger på ham

Foto: Giulia Nicastro/Instagram
Foto: Giulia Nicastro/Instagram

Giulia Nicastro, der er kæreste med Palermo-spilleren Stefano Moreo, fik sin grimmeste oplevelse som dommer, da hun i sidste uge dømte en ungdomskamp i byen Mestre i Venedig-provinsen.

Hun oplevede et groft udbrud fra en ungdomsspiller, der bad hende udføre seksuelle handlinger på ham, mens han trak bukserne ned.

Det fortæller italienske Mediaset.

Den 22-årige kvinde havde hørt på chikanerende tilråb fra tilskuerne, som mest bestod af forældre, hele kampen, men det var en kun 14-årig spiller fra Treporti, der gik længst over stregen.

Efter hun havde dømt hjørnespark til modstanderne, skulle han have trukket bukserne ned og bedt hende om at udvise ham eller udføre noget seksuelt på ham.

Det blev så det første.

Treportis tilhængere, som inden da havde råbt at hun skulle passe prostitutionsgerningen i stedet for dommerfløjten, blev endnu mere aggressive, og de blev ikke stoppet undervejs.

Senere har klubben dog udsendt en undskyldning.

- Vi har allerede undskyldt til organisationen bag, og vi vil gøre det samme til dommeren, som vi forsøger at kontakte, siger Marco Dalla Puppa.

Giulia Nicastro har fået psykolog-hjælp, og der er lavet en indberetning mod spilleren, som den regionale sportsdomstol tager sig af.

Se også: Kun iført medalje: Nøgenfest efter mesterskab

Se også: Zanka er uønsket: Kom og køb mig

Se også: Premier League-stjerne hapser 22-årig model

Bo Henriksen kan ende i en ny rolle i AC Horsens. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Opgiver at holde på kæmpe-profil

154 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere