Uhyggelige scener: Dansker-træner kollapser

Jens Odgaard og Frederik Sørensens Pescara-træner, Gianluca Grassadonia, kollapsede under kampen mod Brescia

Jens Odgaard i aktion for Lyngby mod Patrick Mtiliga og FC Nordsjælland i 2017. Odgaard har spillet i Pescara siden januar, hvor han blev lejet i Sassuolo. Arkivfoto: Jens Dresling
Jens Odgaard i aktion for Lyngby mod Patrick Mtiliga og FC Nordsjælland i 2017. Odgaard har spillet i Pescara siden januar, hvor han blev lejet i Sassuolo. Arkivfoto: Jens Dresling

Der var ubehagelig drama i den italienske Serie B lørdag eftermiddag, da Pescara-træner, Gianluca Grassadonia, kollapsede midt under kampen mod Brescia.

Episoden fandt sted i slutningen af kampen i Brescia på Stadio Rigamonti, der endte 1-1, skriver Football Italia.

Grassadonia så ud til kort at miste bevidstheden på sidelinjen, hvorefter den medicinske stab hurtigt kom til.

Spillet blev stoppet, og der gik flere minutter, mens Jens Odgaards træner fik behandling - blandt andet med ilttilførsel.

Han forlod efterfølgende banen med den medicinske stab, og kampen blev spillet til ende.

Ifølge flere italienske medier heriblandt La Gazzetta dello Sport blev han efterfølgende kørt på hospitalet.

Grassadonia skal efter sigende have været ramt af feber de seneste dage. Om den tilstand har noget med kollapset at gøre er dog endnu uvist.

Både Jens Odgaard og Frederik Sørensen spillede hele kampen for Pescara, der fører en tilværelse på næstsidstepladsen i Serie B.

Overlevelsen er langt væk, da der er ni point op til Pordenone Calcio, der har en kamp i baghånden.

Tragisk ulykke rammer storklub

Barsk melding: Hold ham væk et år!