Utilfreds præsident: - Det er alvorligt

Racisme på lægterne er stadig et stort problem i Italien, og der skal straffes hårdere, mener FIFA-præsident

Romelu Lukaku har kun været i Italien i få måneder, men har allerede været offer for racisme. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Romelu Lukaku har kun været i Italien i få måneder, men har allerede været offer for racisme. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Det går ikke godt nok med at bekæmpe racisme i italiensk fodbold. Det mener præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino.

Så sent som søndag blev kampen mellem Atalanta og Fiorentina afbrudt i nogle minutter, fordi Atalanta-fans ytrede sig racistisk mod Fiorentinas brasilianske spiller Dalbert.

- I Italien er situationen ikke forbedret, og det er alvorligt, siger Infantino ifølge AFP.

- Racisme skal bekæmpes med uddannelse, fordømmelse og italesættelse. Vi kan ikke acceptere racisme i fodboldmiljøet.

Artiklen fortsætter under billedet..

Gianni Infantino er ikke tilfreds med udviklingen i Italien: Foto: Lars Poulsen
Gianni Infantino er ikke tilfreds med udviklingen i Italien: Foto: Lars Poulsen
 

Der er kun spillet fire runder i Serie A, og allerede har Inters nyindkøb Romelu Lukaku og AC Milans Franck Kessie måttet lægge ører til abelyde fra modstanderfans.

Fodboldloven giver mulighed for, at dommere kan afbryde kampe, hold kan taberdømmes, og hvis de skyldige personer fanges, kan de almindeligt gældende love også straffe dem.

Men indtil videre er der ikke sket meget i støvlelandet på den konto ifølge Infantino, som mener, at de italienske fodboldledere bør kigge mod England for at lade sig inspirere.

- Vi skal identificere de ansvarlige og smide dem ud af stadionerne. Vi skal have markante straffe, som vi også har set i England.

- Vi må ikke være bange for at fordømme racisterne. Vi skal bekæmpe dem med alt, siger Infantino.

Se også: Groteske scener: Fan kaster kniv efter topspiller

Se også: Tidligere fodboldstjerne dømt for racisme

Foto: GLENN DUNBAR Sport og Spil Se karaktererne her: Hylder Kevin efter plastik-mareridt

36 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere