De italienske mestre Inter er i økonomiske problemer og kan være nødsaget til at sige farvel til flere stjerner denne sommer for at få styr på finanserne.
Men de er ikke klar til at sælge deres bedste spilere for enhver pris.
Således er de kun klar til at sælge den talentfulde højre back Achraf Hakimi, hvis de får minimum 600 millioner kroner. Det skriver italienske Sky.
Den afgørende runde: Dansker blandt de mest interessante
Achraf Hakimi kom til klubben sidste sommer fra Real Madrid, men har i de seneste uger været sat i forbindelse med et skifte til storklubben Paris Saint-Germain.
Med i 17 mål
Italienske Sky skriver også, at Paris Saint-Germain allerede er kommet med et bud på godt 450 millioner kroner på højrebacken, men det bud fra franskmændene er blevet afvist af Inter.
Hvis ikke de kan få 600 millioner, er de klar til at beholde Hakimi, lyder det.
22-årige Achraf Hakimi spillede 45 kampe for Inter i den netop overståede sæson. Her leverede han blandt andet syv mål og 10 oplæg på 37 kampe i Serie A.