Vanvidsmål i venskabelig Milano-derby

Stadionkammeraterne fra Milano mødte lørdag hinanden i en venskabskamp i Kina. Kampens højdepunkt blev, da AC Milans Philippe Mexes flugtede bolden i mål ude fra feltet

Se det vanvittige mål her

Italiensk fodbold har den seneste tid fået et rygte for at være kedeligt at se på, men dette vanvittige mål af AC Milans Philippe Mexes er svært ikke at beundre.

Philippe Mexes flugter bolden rent ind i målet, da han bliver spillet på et hjørnespark uden for bagerste hjørne af straffesparksfeltet.

Stadionrivalerne fra Milano mødte hinanden lørdag eftermiddag på Shenzhen City Stadium i International Champions Cup, hvor det blev til en 1-0 sejr til AC Milan over Inter i deres første kamp i venskabsturneringen.

Efter Mexes havde sat bolden i mål, hyldede AC Milans nye træner Sinisa Mihajlovic ham med et kærligt spark bagi, da forsvarsspilleren løb ud til sidelinjen.

Holdene ligger yderligere i pulje med Real Madrid, som begge hold møder i næste uge.

Det er sjældent midterforsvareren scorer, men når han gør, kan man være sikker på, at det er et klassemål. Se hans saksespark i AC Milans Champions League kamp mod Anderlecht i  2012:

15 kommentarer
Vis kommentarer