Verdensmester skal i fængsel: - Det har ødelagt mit liv

Et hav af danske italiensfarere har spillet med fængslet fodboldstjerne

Vincenzo Iaquintas største fodboldøjeblik var VM-triumfen i 2006. Her er han til venstre på billedet sammen med Fabio Cannavaro, Filippo Inzaghi og Fabio Grosso i selskab med den eftertragtede pokal . Foto: AP
Vincenzo Iaquintas største fodboldøjeblik var VM-triumfen i 2006. Her er han til venstre på billedet sammen med Fabio Cannavaro, Filippo Inzaghi og Fabio Grosso i selskab med den eftertragtede pokal . Foto: AP

- Det er latterligt. Det har ødelagt mit liv. Det er kun, fordi at jeg er en 'Calabrian', fordi jeg er fra Cutro. (en mindre by i Calabrien, red).

Den tidligere fodboldverdensmester anno 2006, Vincenzo Iaquinta skreg vreden ud til journalisterne, da han sammen med sin far blev eskorteret ud af retten efter at være blevet dømt i en omfattende sag om mafiaaktiviteter i Norditalien ved et retssag i provinsen Reggio Emilia.

Angriberen, med en stor karriere i Udinese og Juventus samt 40 landskampe for Italien med et indhop i VM-finalen 2006 mod Frankrig som højdepunktet, skal to år i fængsel.

Faderen skal derimod bag tremmer i 19 år.

- Vi ved i vores familie ikke engang, hvad Ngrangheta betyder, jamrede Vincenzo Iaquinta videre.

- Jeg har været verdensmester. Jeg er stolt af at være fra Calabrien,

- Vi har ikke gjort noget, fordi vi har ikke noget at gøre med Ndrangheta.

- Det er dræbende for mig, min familie og mine børn.

- Det er skændsel, da jeg ikke har gjort noget, lød det fra Vincenzo Iaquinta, som igennem lange klubkarriere har spillet sammen med en del hel danske italiensfarere i Udinese og Juventus.

Martin Jørgensen, Per Krøldrup, Thomas Thorninger, Morten Bisgaard og Allan Gaarde var alle sammen med ham i Italiens næstældste klub, Udinese på grænsen til Slovenien, mens Christian Poulsen, Frederik Sørensen og Nicklas Bendtner alle har været holdkammerater med den dømte fodboldstjerne i deres fælles Juventus-tid.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christian Poulsen til højre er blandt de mange danskere,som har jublet med Vincenzo Iaquinta Foto: Lars Poulsen
Christian Poulsen til højre er blandt de mange danskere,som har jublet med Vincenzo Iaquinta Foto: Lars Poulsen

I alt 120 af 147 personer, der var tiltalt i sagen mod den magtfulde mafiaorganisation Ndrangheta, blev dømt i den omfattende sag med kodenavnet Aemelia.

Ndrangheta, der er hjemmehørende i hælen af Italien, har ifølge iagttagere overhalet sicilianske La Cosa Nostra og er i dag Italiens førende mafiaorganisation.

Det er handel med narko, som har gjort Ndrangheta rig, men Vincenzo Iaquinta blev dømt for at have opbevaret to pistoler for faderen.

Han kan ifølge italiensk ret appellere to gange, men ifølge Reuters' mand i retten er det yderst tvivlsomt, om fodboldstjernen vil få noget ud af at appellere.

Den tidligere Juventus-angriber, Vincenzo Iaquinta havde ikke noget at juble over efter at være blevet idømt to års fængsel for at have opbevaret to pistoler Foto: AP
Den tidligere Juventus-angriber, Vincenzo Iaquinta havde ikke noget at juble over efter at være blevet idømt to års fængsel for at have opbevaret to pistoler Foto: AP
 

Se også: Italiensk VM-helt skal i fængsel

Se også: Omfattende mafiaopgør med 147 anklagede indledes i Italien

Se også: Juve-angribers far måber over Bendtner

1 af 2 Den tidligere Juventus-angriber, Vincenzo Iaquinta havde ikke noget at juble over efter at være blevet idømt to års fængsel for at have opbevaret to pistoler Foto: AP
2 af 2 Vincenzo Iaquintas største fodboldøjeblik var VM-triumfen i 2006. Her er han til venstre på billedet sammen med Fabio Cannavaro, Filippo Inzaghi og Fabio Grosso i selskab med den eftertragtede pokal . Foto: AP
9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere