Det stak fuldstændig af på sidelinjen i den dybe overtid i Supercoppa-finalen mellem Inter og Juventus onsdag aften.
Da Inters Alexis Sánchez fandt netmaskerne i det 121. minut til slutresultatet 2-1, skubbede Juventus' erfarne forsvarsspiller Leonardo Bonucci til Inter-medarbejderen Cristiano Mozzillo.
Og det var ikke blot skub. Mediet IL Tempo skrev efter opgøret, at den rasende Bonucci sagde følgende ord til medarbejderen:
- Lad vær med at juble mig direkte op i ansigtet. Hvad laver du? Jeg slår dig ihjel.
Nu forsvarer Inters mest inkarnerede fans deres medarbejder. De har nemlig hængt dette baner op i Milano efter den voldsomme episode.
- Bonucci, hvis du skal spille smart, venter vi på dig i baren, dit feje svin! Det er disse ord, der står på italiensk på banneret.
I skrivende stund har den italienske forsvarsspiller ikke reageret på banneret.
Juventus tabte Supercoppa-finalen til Inter i midtugen i en nervepirrende affære, hvor kampen var sekunder fra at blive afgjort i en straffesparkskonkurrence.
IL Tempo skrev også efter opgøret, at selvsamme Bonucci var rasende efter scoringen, da han ventede på at blive skiftet ind til straffesparkskonkurrence.
Men kampen blev afgjort i den dybe overtid, og i stedet valgte Bonucci at gå amok på sidelinjen.
Du kan se episoden i videoen nedenunder efter to minutter og 21 sekunder.
Højdepunkter fra Inters 2-1 sejr mod Juventus i Supercoppa Italia
--------- SPLIT ELEMENT ---------