Vil flytte Zlatan-statue til andet land

Den italienske storby vil gerne finde en plads til den vandaliserede statue af Zlatan Ibrahimovic

TV: Husker du Zlatans svinestreg på Simon Kjær? Nu er de holdkammerater i AC Milan

Den vandaliserede statue af Zlatan Ibrahimovic, der er blevet rejst i Malmø, kan måske ende i Milano.

Milanos borgmester, Giuseppe Sala, vil gerne finde plads til statuen, der er blevet fjernet fra sin plads, efter at den gentagne gange er blevet udsat for hærværk.

Den kontroversielle angriber har repræsenteret begge byens storklubber, AC Milan og Inter, og optræder i øjeblikket for AC Milan.

- Selv vi Inter-fans har mange fine minder om Zlatan. Jeg tror ganske enkelt, at han er en person, som hele byen har taget til sit hjerte, siger Giuseppe Sala til SVT.

38-årige Ibrahimovic spillede for Inter fra 2006 til 2009 og var med til at sikre klubben tre italienske mesterskaber.

Artiklen fortsætter under billedet...

- For os italienere er Zlatan et idol og et positivt forbillede, som er lykkedes inden for sin sport, siger Giuseppe Sala: Ritzau Scanpix
- For os italienere er Zlatan et idol og et positivt forbillede, som er lykkedes inden for sin sport, siger Giuseppe Sala: Ritzau Scanpix

Angriberen indledte karrieren i Malmö FF i hjemlandet, Sverige, og i oktober sidste år blev der rejst en tre meter høj statue af ham uden for klubbens hjemmebane.

Da Zlatan Ibrahimovic kort efter købte sig ind i den rivaliserende Stockholm-klub Hammarby IF, blev statuen flere gange udsat for hærværk. Blandt andet blev foden og næsen savet af, og der blev skrevet skældsord på soklen, inden den i januar blev væltet.

- Hvis Milano kan hjælpe til med at finde et sted, hvor statuen kan stå, så er jeg positivt indstillet, siger Giuseppe Sala.

- For os italienere er Zlatan et idol og et positivt forbillede, som er lykkedes inden for sin sport, siger borgmesteren.

Svenskeren scorede søndag en enkelt gang, da AC Milan tabte 2-4 i et lokalderby mod Inter, der havde Christian Eriksen på banen i de sidste 20 minutter.

Ronnie Schwartz er i vinterpausen skiftet fra agterlanternen Silkeborg til Superligaens førerhold FC Midtjylland. Foto: Lars Ronborg / Getty Images. Superligaen - 10. feb. 2020 - kl. 10:10 Tøffe svinger hammeren: - Jeg er målløs!

Dele Alli er kommet i modvind efter sin ubetænksomme video. Foto: REUTERS/Dylan Martinez/Ritzau Scanpix Premier League - 9. feb. 2020 - kl. 20:49 Premier League-stjerne i corona-shitstorm: - Undskyld!

Danske Barça-fans raser over, at de ikke kan se Messi i aktion på en tv-kanal. Foto: Ander Gillenea/Ritzau Scanpix Spansk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 12:05 Raser over TV2: 'Er I helt væk?'

Ståle Solbakken har noget at tænke over. FCK-manageren har i løbet af sæsonen forsøgt mange forskellige løsninger på højre midtbane. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Ståles store hovedbrud

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere