Vild modtagelse: Her bliver dansk stjerne tiljublet

Ciao Italien - Ellevilde italienere tiljubler dansker

Lasse Schöne er ved at færdiggøre sit skifte til Genoa. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix)
Lasse Schöne er ved at færdiggøre sit skifte til Genoa. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix)

Jublen ville ingen ende tage fra de begejstrede italienske fans, da Lasse Schöne for lidt siden landede i Italien for at færdiggøre sit skifte til Genoa CFC.

Lørdag kom det frem, at den danske stjerne Lasse Schöne var millimeter fra et skifte til Genoa CFC. Den danske landsholdsspiller fortalte blandt andet, at han havde en mundtlig aftale med den italienske klub.

Han er netop ankommet til det italienske, hvor han blev modtaget med stor begejstring fra en række passionerede Genoa-fans, mens han også blev tiljublet og fik overrakt et Genoa-halstørklæde.

Se danskerens vilde modtagelse her:

Lasse Schöne har senest optrådt for den hollandske storklub Ajax Amsterdam, hvor den 33-årige dansker gennem syv sæsoner var en kæmpe profil. Han var blandt andet med til at føre klubben frem til Champions League-semifinalen i forrige sæson.

Genoa har allerede været på rov i dette transfervindue, hvor klubben har hentet Stefano Sturaro i Juventus samt Cristian Zapata i AC Milan.

I forvejen råder den italienske klub over en anden dansker Lukas Lerager, der nu ser ud til at få selskab af sin landsholdskollega.

I sidste sæson klarede Genoa med nød og næppe cuttet i Serie A, hvor klubben endte på en 17. plads med 38 point.

 

Christian Eriksen i kamp for Tottenham sidste uge MICHAEL DALDER Premier League - 6. aug. 2019 - kl. 11:16 Skifte på vej? Odds styrtdykker på Eriksen

Se også: Færdig efter 32 dage: - Ejerne blandede sig for meget

Se også: Konen utilfreds: Legende på vej hjem

13 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere