Vild video: Spillere i masse-slagsmål i spillertunnel

Se videoen: Lokalopgør på Sicilien endte i kick-boksning i pausen og 59 karantæne-dage - spiller endte på hospitalet med perforeret lunge

Det gik voldsomt for sig, da spillerne fra Vittoria og Paterne kom i masse-slagsmål i pausen af lokalopgøret.

De er vant til lidt af hvert på Sicilien, men selv for de lokale tifosi udviklede nærkampene sig lige voldsomt nok, da lokalopgøret mellem Vittoria og Paterno på splitsekunder gik fra fodbold og eksploderede  i ren kick-boksning søndag den 22. marts.

Kæmpe-slagsmålet opstod umiddelbart efter første halvleg, da spillerne på vej ned gennem spillertunnelen kom i brutalt klammeri. Knytnæveslag, spark og spidse albuer blev brugt i den snævre spillergang, hvor det gik hårdest ud over en Paterno-spiller, der først efter lang tid blev reddet – og bragt til hospitalet, hvor lægerne konstaterede såvel ribbensbrud som en punkteret lunge.

De vilde optøjer blev foreviget på det stationære video-kamera i tunnelen, hvor man kan følge de grovkornede løjer straks efter pausefløjt.

Se også: Serie A-kamp aflyst: Parmas krise forværret

Spillerne tæver løs til højre og venstre, og dommeren følte sig selvsagt tvunget til at afbryde kampen. Det var vel at mærke et opgør i den femtebedste italienske række – Eccellenza – men næste gang, de to klubber mødes, skal kampen nok placeres via purse-offer…

Det italienske forbund har efterfølgende stanget i alt 59 karantæne-dage ud til de to hold. Den dyst ’vandt’ Vittoria ved at nappe 36 af suspensionerne, mens gæsterne fra Paterne ’nøjedes’ med 23. Hver klub er desuden blevet idømt en bøde på 600 euro.

Kan de to hold ikke blive enige om ret meget andet, så er de dog helt på linje, når det gælder strafudmålingen: Begge klubber er voldsomt utilfredse og har anket dommen, som de åbenbart føler helt urimelig.

Se også: Ibi fnyser over Palermo: Karriere-mord på Simon!

På videoen kan du se, hvordan spillerne stille og roligt – i starten – forlader banen. Men pludselig er der gang i et masse-slagsmål af en kaliber, du sjældent har set - og det varer længe! Dommeren stangede så mange røde kort ud, at kampen ganske enkelt ikke kunne fortsætte.

De to hold er nu begge dømt som tabere med 0-3.

Vi venter en anelse ængstelige på returopgøret…

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere