Vilde scener: Afgjort i sidste sekund

Alexis Sanchez blev Inters helt, da han i sidste angreb af forlænget spilletid scorede til 2-1 mod Juventus

Alexis blev matchvinder til sidst. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Alexis blev matchvinder til sidst. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Inter kan for sjette gang kalde sig Super Cup-vinder i Italien. Det blev en kendsgerning, da Inter efter forlænget spilletid slog Juventus, der for tiende gang i træk spillede om Super Cup-trofæet.

I opgøret mellem mesterholdet og pokalvinderen fra 2020/21-sæsonen vandt Inter med 2-1 på et mål Alexis Sanchez i absolut sidste sekund af forlængelsen, efter at den ordinære kamp var sluttet 1-1.

Hele stadion havde ellers indstillet sig på en afgørelse i straffesparkskonkurrence, da chileneren scorede i kampens sidste angreb.

Forinden havde tilskuerne været vidner til et opgør, som faldt i underholdningsværdi indtil den afgørende sekvens.

Inter kom godt ud af starthullerne og var nærgående to gange inden for de første syv minutter.

Hjemme i Milano var den forsvarende mester i det hele taget klart dominerede i første halvleg, mens Juventus' angreb var sporadiske.

Holdet fra Torino var dog inde i sin hidtil bedste periode i opgøret, da føringen faldt efter 24 minutter.

Alvaro Morata lavede fikse ting ved baglinjen og serverede perfekt for Weston McKennie, der headede 1-0-målet ind.

Juventus fik blot lov til at være i front i ti minutter, inden dommeren vurderede, at Juventus-forsvareren Mattia De Sciglio begik en ulovlig forseelse på Daniele Doveri i feltet.

Straffespark til Inter, som Lautaro Martinez hamrede i kassen til 1-1.

Også i anden halvleg var Inter spildominerende, men angrebene blev for sjældent til åbne chancer, og når de blev, stod Juventus' vanlige reservekeeper Mattia Perin i vejen.

Og da Juventus slet ikke kom til muligheder, var den forlængede spilletid uundgåelig.

Også i forlængelsen ville Inter mest, men Juventus forsvarede sig godt, og derfor trak det op til straffespark.

Lige indtil det sidste sekund da Inter sendte en bold ind i feltet, hvor et par Juventus-spillere fumlede i deres indgreb, så Sanchez kunne smutte imellem og score sejrsmålet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FCM-boss Claus Steinlein fyldte onsdag 50 år - få masser af gode historier om ham her - blandt andet da han blev fjernet af sikkerhedsvagter i forbindelse med Van der Vaart-handlen (+)

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

Der måtte et 'safeword' til, da Alan Hvedehave i 2013 skulle forhandle Mikkel Beckmanns exit hos APOEL med en truende klubpræsident.

I sjette afsnit af 'Agenterne' fortæller Hvedehave om de dramatiske forhandlinger på Cypern, en løgnagtig græsk agent, der kostede Beckmann hanekammen, og en usædvanligt tung bip-test i Hobro.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.