Vildt Zlatan-show

Zlatan Ibrahimovic scorede to mål, da Milan vandt klart. Danskerklubben Genoa tabte stort i overlevelseskamp

Zlatan Ibrahimovic sendte AC Milan på Europa-kurs. Foto: Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic sendte AC Milan på Europa-kurs. Foto: Ritzau Scanpix

Milan er klar til europæisk fodbold i den kommende sæson. Det er en kendsgerning, efter at holdet onsdag aften sikrede mindst sjettepladsen i Serie A, som baner vej til Europa League-kvalifikationen.

Det skete i kraft af en sejr på 4-1 på udebane mod Sampdoria, hvor Simon Kjær spillede hele kampen i Milans forsvar.

Det var dog en anden skandinaver, der fik Milan på tidlig vinderkurs. Således scorede Zlatan Ibrahimovic allerede efter tre minutter.

Slagter skandaledom: Imed Louati slipper med to dages karantæne for sin spytklat. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Ryster på hovedet over uforståelig karantæne  

Ante Rebic afleverede bolden ind foran mål, hvor Ibrahimovic koldblodigt headede føringsmålet ind.

Otte minutter efter pausen var svenskeren igen på spil. Denne gang viste han stort overblik og headede bolden ned for fødderne af Hakan Çalhanoglu, der kunne halvflugte bolden i nettaget til 2-0.

Så gik det stærkt. Bare fire minutter senere slog Milan kontra, og Ibrahimovic sparkede 3-0-målet ind fra en fri position i feltet.

Kort før tid var det så en nordmand, der pyntede på facit for Sampdoria, da Kristoffer Askildsen scorede med et flot, behersket langskud til 1-3.

Zlatan Ibrahimovic scorede to gange i Milans sejr. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Zlatan Ibrahimovic scorede to gange i Milans sejr. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
 

Milan fik dog det sidste ord med Rafael Leaos mål til 4-1 dybt inde i tillægstiden.

Lazio holdt sig inde i kampen om andenpladsen med en hjemmesejr på 2-0 over Brescia. Inden sidste runde ligger Lazio på fjerdepladsen med 78 point, mens Inter og Atalanta har henholdsvis 79 og 78 point på de foranliggende pladser.

Topscorer Ciro Immobile scorede til 2-0 med sit 35. ligamål i sæsonen. Dermed er han bare et mål fra at tangere Gonzalo Higuains rekord for flest scorede mål i en enkelt Serie A-sæson.

I den anden ende af tabellen havde Genoa muligheden for at sikre en ny sæson i Serie A, men det skete ikke i denne omgang. Med Lasse Schöne, Lukas Lerager og Peter Ankersen i aktion tabte Genoa med 0-5 ude til Sassuolo.

Da Lecce samtidig vandt 2-1 ude over Udinese, kan Lecce stadig hente Genoa i sidste spillerunde. Der er et point imellem dem.

Se også: Lige før lukketid

Se også: Vild påstand: - Vi ville holde det hemmeligt

 

20 kommentarer
Vis kommentarer