Annonce:
Annonce:

Vinder stort derby: Juve tager endnu en sejr

Juventus' Manuel Locatelli scorede det afgørende mål i derbyet mod bysbørnene fra Torino

Manuel Locatelli blev en sen matchvinder for Juventus lørdag aften. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Manuel Locatelli blev en sen matchvinder for Juventus lørdag aften. Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Det holdt hårdt, men med en scoring kort før slutfløjt løb Juventus med sejren, da klubben lørdag aften mødte lokalrivalen Torino på udebane.

Det såkaldte Derby della Mole er som regel lig med voldsom intensitet, og lørdagens Serie A-brag var ingen undtagelse.

Tempoet var højt, nærkampene var kontante, og tilskuerne på Torinos hjemmebane var ellevilde - men kreativiteten og koldblodigheden udeblev i store dele af kampen.

Opgørets to halvlege var vidt forskellige. Torino blev båret frem af hjemmepublikummet og var bedst før pausen, mens Juventus satte sig på begivenhederne efter pausen.

Fik hjælp af stolpen
Med fire minutter tilbage af den ordinære spilletid fik Manuel Locatelli bolden på kanten af feltet, og med hjælp fra indersiden af stolpen sendte han kuglen ind bag Vanja Milinkovic-Savic og sikrede Juventus sejren.

Annonce:

Juventus satte dermed tre point ind på kontoen og har nu samlet i alt 11 sammen. Det er syv færre end Serie A's førerhold, Napoli, der har spillet en kamp færre.

Særligt første halvleg var præget af kampens tyngde.

Tilskuerne på tribunerne var i stødet, og intensiteten på banen viste tydelige tegn på, at der var tale om et stort rivalopgør.

I et rivende tempo bølgede spillet frem og tilbage, og ingen af de to hold kunne for alvor få fat i indledningen.

Torino var i kontrol i de længste perioder, men Juventus havde de største chancer. Weston McKennie havde blandt andet en markant mulighed kort inde i kampen, men han misbrugte.

I anden halvleg var kampbilledet et andet.

Juventus tog kontrol, og efter 53 minutter var Alex Sandro tæt på at bringe sit hold i front, da han steg op til et indlæg og headede på mål. Vanja Milinkovic-Savic var dog på plads med en god reaktion i målet.

Det så længe ud til, at det skulle ende uden vinder, men Locatelli blev altså dagens mand i skysovs hos Juventus.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: