Annonce:
Annonce:

Zlatan er tilbage: Danskerklub sendt til tælling

Zlatan Ibrahimovic var tilbage efter ni måneders fravær for AC Milan, der vandt 2-0 over Atalanta i Serie A

Zlatan Ibrahimovic fik comeback for AC Milan, der vandt 2-0 hjemme over danskerklubben Atallanta. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic fik comeback for AC Milan, der vandt 2-0 hjemme over danskerklubben Atallanta. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Det var på mange måder en perfekt søndag aften for AC Milan, der vandt 2-0 hjemme over Atalanta i den italienske Serie A.

Ikke alene bød kampen på tre point, den bød også på comeback til to af holdets nøglespillere.

Efter ni måneders fravær med en knæskade blev den 41-årige Milan-angriber Zlatan Ibrahimovic skiftet ind efter 74 minutter.

Den 41-årige svenske fodboldstjerne spillede senest for Milan 22. maj sidste år. Han var med til at vinde sidste sæsons mesterskab, og efter sæsonafslutningen blev han opereret i knæet.

Også målmanden Mike Maignan var tilbage for Milan, efter at franskmanden havde siddet ude med en skade siden september.

Milan bragte sig foran 1-0 efter 25 minutter på en fremragende helflugter af backen Theo Hernández.

Annonce:

Afslutningen ramte stolpen og var ikke gået i mål, hvis ikke det var fordi, at Atalanta-keeperen Juan Musso kom flyvende og med ryggen fik sendt bolden tilbage i mål.

Derfor blev det registreret som et selvmål af uheldige Musso.

Både Joakim Mæhle og Rasmus Højlund spillede hele kampen for Atalanta, mens Simon Kjær ikke kom på banen for Milan.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Atalanta-angriberen Rasmus Højlund kom ikke på tavlen, men danskeren spillede en god kamp ude mod AC Milan og Malick Thiaw. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Atalanta-angriberen Rasmus Højlund kom ikke på tavlen, men danskeren spillede en god kamp ude mod AC Milan og Malick Thiaw. Foto: Daniele Mascolo/Reuters
 

Især Højlund imponerede med sin evne til at holde fast i bolden, men den danske angriber kom ikke på måltavlen på San Siro.

Dertil skabte Atalanta ikke nok farlige muligheder, og det var generelt Milan, der spillede bedst og dominerede opgøret.

Men Milan-angriberne Olivier Giroud og Rafael Leao brændte flere store chancer, så sejren ikke blev større end to mål.

Der var Milans kantspiller Junior Messias, der scorede målet til 2-0 efter et oplæg fra Leao.

Tidligere søndag tabte Inter 0-1 ude til Bologna på et mål af Riccardo Orsolini et kvarter før tid.

Både Inter og Milan har 47 point på anden- og tredjepladsen, mens Napoli er stukket af på førstepladsen i Serie A med 65 point.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Claus Hjort Frederiksen kræver åbenhed – men dørene smækkes i
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: