Zlatan i tænkeboks: Det kan være forbi

Den 38-årige svenske superstjerne overvejer at stoppe karrieren efter denne sæson. AC Milan kæmper for at få ham til at forlænge

Denne sæson kan være den sidste for Zlatan Ibrahimovic. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix
Denne sæson kan være den sidste for Zlatan Ibrahimovic. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix

De fleste af hans jævnaldrende er stoppet for længst, og nu overvejer Zlatan Ibrahimovic selv at sætte støvlerne på hylden.

Den 38-årige svenske superstjernes aftale med Milan udløber efter denne afbrudte sæson, og ifølge La Gazzetta dello Sport er Zlatan gået i tænkeboks, og karrieren kan meget vel være forbi efter denne sæson.

Det italienske fodboldsite Calciomercato skrev midt i marts, at Zlatan ville forlade Milan efter sæsonen og slutte karrieren.

Helt så kategorisk er La Gazzetta dello Sport ikke, og den store sportsavis skriver, at Milan fortsat kan få held med at overbevise 'Ibra' om, at han skal blive en sæson mere.

Han vendte i januar tilbage til den norditalienske klub, og der har været stor tilfredshed med hans præstationer, før coronakrisen afbrød Serie A på ubestemt tid.  

Ibrahimovic har i 2020 lavet fire mål og stået for en assist i de ti kampe, han har fået i den ikoniske rød-sorte trøje.

Se også: Desperat efter Barça-skifte: Vil gøre alt

Se også: Danske spillere sendt hjem uden løn

Se også: Krisen rammer: Selskab bag FCK suspenderer forventninger

Coronakrisen har ramt Superliga-klubberne hårdt. Foto: Anthon Unger Sport og Spil Superliga-klubbernes værste mareridt

17 kommentarer
Vis kommentarer