Zlatan med spydig kommentar til Eriksens Inter

I kølvandet på det hektiske nederlag til Inter søndag afskrev den tilbagevendte svensker sejrherrernes mesterskabschancer. Inter-forsvarer reagerer med stor forundring

Godt nok vandt Inter 4-2 over AC Milan, men Inter formåede at vende kampen, inden Eriksen blev skiftet ind. Her er et overblik over hans første tid i Italien. Video/redigering: Miguel Medina, Ritzau Scanpix, SNTV/Signe Skov

Efter det dramatiske Milano-derby søndag måtte Zlatan Ibrahimovic og AC Milan se sig slagne. Det forhindrede dog ikke den sædvanligt ublu svensker i at komme med en nedladende vurdering om byrivalerne.

For selvom byens blå- og sortstribede overmandede Zlatan og co. i anden halvleg og vendte 0-2 til 4-2, så ville han ikke have dem til at få for store  forhåbninger lige med det samme, skriver blandt andre Corriere dello Sport.

- Om Inter kan vinde Scudetto? Nej, lød svaret entydigt til de udstrakte mikrofoner efter opgøret.

I første halvleg mente han endda ikke engang, de spillede som et hold, der burde besidde andenpladsen i tabellen. Noget, han dog ikke kunne benægte, at hans anden 'eks' kom betydeligt efter i de sidste 45 minutter.

- I første halvleg syntes jeg ikke engang,  at de spillede som ligaens nummer to. I anden halvleg viste de det. Men de bliver ikke mestre, fastholdt han.

Zlatan Ibrahimovic er skiftet tilbage til sin anden milanesiske eks, AC Milan, hvor han i et hektisk lokalderby i weekenden tabte til sin første eks, Inter. Trods sejren skal de ikke regne med noget, lød dommen fra Ibra. Foto: Ritzau Scanpix
Zlatan Ibrahimovic er skiftet tilbage til sin anden milanesiske eks, AC Milan, hvor han i et hektisk lokalderby i weekenden tabte til sin første eks, Inter. Trods sejren skal de ikke regne med noget, lød dommen fra Ibra. Foto: Ritzau Scanpix

Sagde han virkelig det?
Citatet har straks overrasket i modstanderlejren.

- Sagde han virkelig det? lød det forbavset fra Inters defensive profil, Stefan de Vrij.

Hollænderen, der brillerede, og hos de fleste medier scorede flotte karakterer for sin rolle i comebacket, skyndte sig dog med at afmontere en eventuel ordkrig, før den kom i gang.

- Hvad kan vi sige? Alle har ret til deres mening, fortsatte den tidligere Lazio-forsvarer.

Der var da også grund til overskud for De Vrij, der med et flot hovedstød på et hjørnespark bragte Inter foran 3-2 og vendte dermed kampen.

En kamp, hvor der også var dansk deltagelse. Nemlig Ibrahimovics danske holdkammerat, landsholdsanfører Simon Kjær, der ikke just gjorde god figur. Italienske medier vejede ham i hvert fald for let og gav ham dårligste karakter af alle mand på banen.

Simon Kjær var på hælene i sit første Milano-derby. Foto: MARCO BERTORELLO/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 10. feb. 2020 - kl. 14:54 Kig væk, Kjær: Dårligst af alle

Som de fleste ved, var der også en anden dansker på banen, som hedder Christian til fornavn. I har formentlig læst om ham i det stykke tid.

Han endte med at få en bedre oplevelse. Den udskældte dansker blev skiftet ind i 72. minut og var milimeter fra at levere en gedigen drømmescoring, da han sendte et frispark langt udefra så langt oppe i hjørnet som overhovedet muligt. Desværre også lige akkurat på træværket.

Ifølge Gazetta dello Sport blev han også efter kampen rost og kaldt for intet mindre end 'en mester' af den italienske rigmand og tidligere mangeårige Inter-boss Massimo Moratti. Ikke en hr. hvem-som-helst.

- Eriksen imponerede mig i går i løbet af den lille tid, han havde til rådighed. Friparket, der endte på sammenføjningen, var fantastisk. Jeg har en masse nysgerrighed over for ham, lød det fra klubkoryfæet.

Der kom endelig lidt medvind til Eriksen, som fløj væk fra kritik i England kun for at starte sit ophold ud med beskyldninger om dårlig form i Italien. Foto: Ritzau Scanpix
Der kom endelig lidt medvind til Eriksen, som fløj væk fra kritik i England kun for at starte sit ophold ud med beskyldninger om dårlig form i Italien. Foto: Ritzau Scanpix
 

Christian Eriksen fik 20 minutter på banen i Milano-derbyet. Foto: Daniele Mascolo/Reuters/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 9. feb. 2020 - kl. 22:49 Eriksen og Inter i vildt comeback

Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 10. feb. 2020 - kl. 12:16 Chefen afslører: Derfor var Eriksen bænket

Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 10. feb. 2020 - kl. 12:16 Chefen afslører: Derfor var Eriksen bænket Se også: Her er straffen for Makienoks mareridt

176 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere