Juventus vasker plet væk: Lazio sænket på 20 minutter

Det regerende mesterhold fulgte op på sidste uges nederlag til Fiorentina med en sikker 2-0-sejr over Lazio

Juventus holdet fortsat afstand ned til de nærmeste forfølgere i Serie A. Foto: AP.
Juventus holdet fortsat afstand ned til de nærmeste forfølgere i Serie A. Foto: AP.

Førerholdet Juventus holder afstanden til de nærmeste forfølgere i toppen af den italienske Serie A.

Med en 2-0-sejr over rækkens nummer fire fra Lazio rejste det regerende mesterhold sig søndag fra sidste uges nederlag ude mod Fiorentina.

Torino-mandskabet slog tonen an straks fra kampens begyndelse, da værterne enkelt og med få berøringer efter fem minutter splittede Lazios tætpakkede defensiv.

En lang bold blev slået op mod Mario Mandzukic, der headede til siden, hvor Paulo Dybala kom stormende og fra kanten af straffesparksfeltet hamrede Juventus på 1-0.

Godt ti minutter senere øgede topscorer Gonzalo Higuain til 2-0, da han fra tæt hold dirigerede Juan Cuadrados indlæg i mål.

Efter en halv time fik den argentinske angriber også underkendt et mål for offside.

Juventus var overlegen kampen igennem, og sejren kunne nemt være endt større.

Efter en times spil havde Dybala et godt forsøg, der sneg sig forbi stolpen, efter en kvik frispilning fra Higuain.

Senere søndag tog AS Roma hjemme imod Cagliari, og her sejrede romerne 1-0 efter en scoring af Edin Dzeko ti minutter efter pausen.

Med sejren sørgede Roma for at holde trit med Juventus i toppen.

Juventus ligger på førstepladsen med 48 point for 20 kampe, mens Roma følger efter med 47 point for en kamp mere.

Napoli følger efter på tredjepladsen med 44 point for 21 kampe.

TV: Se Juventus nedlægge Lazio på 20 minutter:

Se også: Fiorentina får hjemme ram på topholdet Juventus

Se også: Maradona: Ronaldo er ikke på sit højeste

Efter en skadespause på seks uger er Philippe Coutinho tilbage i Klopps trup. Sadio Mané er dog rejst til African Cup of Nations. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Liverpool i guldkampen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere