Kæmpe kaos: Maradona ombestemmer sig

Diego Maradona forbliver træner for Gimnasia. Den argentinske fodboldlegende sagde ellers op i onsdags

Maradona har lidt svært ved at beslutte sig for, om han skal være træner eller ej. Foto: ALEJANDRO PAGNI/Ritzau Scanpix
Maradona har lidt svært ved at beslutte sig for, om han skal være træner eller ej. Foto: ALEJANDRO PAGNI/Ritzau Scanpix

Fodboldlegenden Diego Maradona fortsætter alligevel som træner for den argentinske klub Gimnasia.

Det skriver han på Instagram.

- Jeg er meget glad for at annoncere, at jeg forbliver træner for Gimnasia, skriver Maradona.

Det er blot to dage siden, at den 59-årige argentiner sagde sit job op efter mindre end tre måneder i trænersædet.

Siden har tilhængere demonstreret foran klubbens anlæg med krav om, at Maradona skulle vende tilbage. Det ønske bliver altså nu efterkommet.

- Jeg håber, at ledelsen vil stille de forstærkninger til rådighed, som jeg er blevet lovet, skriver Maradona.

Han overtog holdet i begyndelsen af september, hvor det lå sidst i den bedste argentinske række, der rummer 24 hold.

Siden har Gimnasia spillet otte kampe med Maradona på sidelinjen og vundet tre af dem. Det har flyttet holdet frem til en placering som tredjesidst.

Se også: I dag afgøres Danmarks EM-skæbne
Se også: Hotel-sex med Tinder-date: Nu misser de OL
Se også: Stor dansk præstation i nat

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere