Kæmpe overraskelse: Brøndby på vej i CL-semifinale

Brøndbys fodboldkvinder leverede en overraskelse af de helt store, da de slog de svenske favoritter Linköping med 1-0 på udebane i det første opgør i Champions League-kvartfinalen

Der var naturligvis stor glæde blandt Brøndby-kvinderne efter den overraskende sejr. (Foto: Instagram @BrondbyIF)
Der var naturligvis stor glæde blandt Brøndby-kvinderne efter den overraskende sejr. (Foto: Instagram @BrondbyIF)

Brøndby IF's 3F-ligahold fik et fremragende udgangspunkt før den afgørende kamp i Champions League-kvartfinalen, da de her til eftermiddag slog det profil-besatte svenske hold Linköping med 1-0 på udebane.

Brøndbys kvinder var ikke levnet det store chancer mod de svenske favoritter, der havde de danske landsholdsspillere Pernille Harder og Janni Arnth i startopstillingen, men de danske underdogs leverede den helt store overraskelse, da hjemmeholdets anfører Charlotte Rohlin scorede i eget net efter et kvarters spil.

Brøndby spiller den afgørende kamp lørdag den 28. marts på Brøndby Stadion.

Se også: Klar til nøgenfejring - men ikke som Brøndby-kvinderne

Værre gik det for den danske landsholdsanfører i fodbold Line Røddik, der tidligt måtte udgå i opgøret mellem Rosengård og Wolfsburg.

Røddik blev søndag aften kørt på hospitalet i efter en hovedstødsduel i første halvleg, hvor midtstopperen blev liggende på græstæppet.

Her modtog Rosengård-spilleren behandling i et godt stykke tid, og ifølge den svenske avis Expressen blev hun efterfølgende båret fra banen og kørt til hospitalet.

Kvartfinalekampen endte 1-1, men der er stadig ikke kommet meldinger på, hvor alvorligt Røddik er kommet til skade.

De seneste uger har Røddik flere gange været i de danske medier i forbindelse med fodboldkonflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.

Den konflikt sluttede lørdag, da parterne blev enige om en ny landsholdsaftale.

1 af 2 
2 af 2 Der var naturligvis stor glæde blandt Brøndby-kvinderne efter den overraskende sejr. (Foto: Instagram @BrondbyIF)
28 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere