Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Kæmpe pengespild: Hvert mål kostede 70 millioner

Carlos Tévez nedtur i Shanghai får van der Vaarts FCM-karriere til at ligne en succes

Sådan så det ud, da Carlos Tévez blev præsenteret i Shanghai. Foto: AP
Sådan så det ud, da Carlos Tévez blev præsenteret i Shanghai. Foto: AP

For et år siden trådte den argentinske veteran Carlos Tevéz op på skamlen som verdens højst lønnede spiller, da han trak i trøjen hos Shanghai Shenhua.

Vanvittige 280 mio. kr. årligt kunne han hæve som superstjerne i den kinesiske liga.

Desværre er eventyret endt som en fiasko, der får Rafael van der Vaarts nedtur i FC Midtjylland til at blegne.

Carlos Tévez er færdig i Kina efter et skandaløst år, hvor han til sidst blev betegnet for alt for fed til at kunne begå sig.

- Jeg vil ikke vælge ham til startopstillingen lige nu. Han er ikke klar fysisk. Han er overvægtig, og jeg er nødt til at tage ansvar for holdet og spillerne. Han er simpelthen ikke i form til at spille, forklarede træneren Wu Jingui i september til South China Morning Post.

Carlos Tévez vender retur til Boca Juniors i hjemlandet.

Sølle fire mål blev det til, og fodbold-sitet Squawka har foretaget en rammende udregning af hvor stort et pengespild, som argentinerens ophold har udløst.

Fire mål på et skadesplaget år svarer til 70 millioner kroner for hvert mål.

Ekstra Bladet er dykket længere ned i tallene, hvor Carlos Tévez har spillet 1387 minutter. Dermed har han fået omkring 200.000 kroner for hvert minut, han har trisset rundt på de kinesiske arenaer. Det svarer til cirka 3500 kroner hvert sekund.

Men retfærdigvis skal det nævnes, at Carlos Tévez også var med til træning, så det er selvfølgelig overdrevet at udregne pengespildet på kampbasis alene... sådan da!

Se også: Verdens bedst betalte var for fed til at spille: Nu rejser han hjem

Se også: Er du svimmel?: Se de tårnhøje beløb i Messis kontrakt

Se også: Surt show: Klub stoppede dansk profils drømmeskifte

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen