Kæmpe-transfer tager form: Neymar i møde med Real Madrid

Neymar har ytret ønske om at forlade Paris SG, og Real Madrid har allerede holdt møde med brasilianeren

Et af sommerens store transferspørgsmål er, om Neymar bliver i Paris, eller om brasilianeren rykker til Real Madrid, som har snøren ude. Foto: AP Photo/Thibault Camus
Et af sommerens store transferspørgsmål er, om Neymar bliver i Paris, eller om brasilianeren rykker til Real Madrid, som har snøren ude. Foto: AP Photo/Thibault Camus

Neymar er på vej tilbage i topform efter sin langvarige skade, hvilket den brasilianske driblekonge har bevist i de to seneste testkampe mod henholdsvis Kroatien og Østrig.

I forvejen er der kommet rygter til overfladen om Neymars utilfredshed i den franske liga, hvilket naturligvis har fået transferhistorierne til at blomstre i fuldt flor.

Nu beretter den spanske avis Marca, at Neymar har mødtes med den spanske kongeklub, Real Madrid, mens Brasilien lå i landsholdslejr i Liverpool.

Egentlig var udsendingen fra Real Madrid i England for at forhandle transferen af stortalentet Rodrygo på plads, men muligheden bød sig ifølge Marca for at mødes med Neymar og få bekræftet, at verdens dyreste fodboldspiller stadig har interesse i at tørne ud for Madrid. Det har han, skriver den spanske avis.

Antoine Griezmann træder ind blandt alle tiders dyreste fodboldspillere med skiftet til FC Barcelona

Selvom han koster tæt på 900 millioner kroner, må franske Antoine Griezmann leve med kun at være FC Barcelonas tredjedyreste spiller nogensinde.

1. Neymar, 1,685 milliarder kroner, fra Barcelona til Paris Saint-Germain i 2017.

2. Kylian Mbappé, 1,35 milliarder kroner, fra AS Monaco til Paris Saint-Germain i 2018 (var på leje det første år i PSG).

3. Philippe Coutinho, 1,2 milliarder kroner, fra Liverpool til Barcelona i 2018.

4. João Félix, 940 millioner kroner, fra SL Benfica til Atletico Madrid i 2019.

5. Ousmane Dembélé, 933 millioner kroner, fra Dortmund til Barcelona i 2017.

6. Antoine Griezmann, 896 millioner kroner, fra Atlético til Barcelona i 2019.

7. Cristiano Ronaldo, 874 millioner kroner, fra Real Madrid til Juventus i 2018

8. Paul Pogba, 784 millioner kroner, fra Juventus til Manchester United i 2016.

9. Gareth Bale, 754 millioner kroner, fra Tottenham til Real Madrid i 2013.

10. Eden Hazard, 747 millioner kroner, fra Chelsea til Real Madrid i 2019.

11. Cristiano Ronaldo, 702 millioner kroner, fra Manchester United til Real Madrid i 2009.

Priserne er baseret på købsprisen i euro på handelstidspunktet og tager ikke højde for inflation.

Kilde: AFP + transfermarkt.com.

Paris Saint-Germain har hidtil afvist alle tilnærmelser på Neymar, og franskmændene skulle fortsat være afvisende for overhovedet at lytte på bud fra Real eller andre klubber. Men uvisheden om Cristiano Ronaldos fremtid har skabt en lille åbning, skriver Marca, idet PSG-ejer Nasser Al Khelaifi altid har drømt om at have netop Ronaldo på sit mandskab i den franske hovedstad.

Mens Neymars møde med Madrid i Liverpool har skabt endnu mere tvivl om brasilianerens klubfremtid i fodboldeuropa, så virker det ikke til at være tilfældet i Paris.

I hvert fald fortæller Romain Mabille, der er præsident for klubbens fanklub Collectif Ultras Paris, at han har talt med Neymars familie og hovedpersonen selv. Mabille forsikrer, at brasilianeren er glad og godt tilfreds i Frankrig - og at stjernen ikke har ladet sig mærke af den kritik, som han har fået af de franske fans, der ikke blev glade, da Neymar luftede tankerne om at forlade Paris allerede efter en sæson.

- Neymar har det godt i Paris, og han har lyst til at blive, selv om han er blevet kritiseret i nogle tilfælde, siger Romain Mabille i et interview med avisen Le Sueur, som Marca gengiver.

- Det hele har været en misforståelse. Vi har talt med hans familie og med ham selv for at løse tingene, og det er det. Neymar er, hvem han er, men han skal heller ikke være respektløs, når han taler med offentligheden og fansene, siger Romain Mabille.

Neymars klubfremtid afgøres under alle omstændigheder først, når Brasilien har overstået den kommende VM-slutrunde i Rusland, hvor 'brasserne' er i pulje med Schweiz, Serbien og Costa Rica.

Christian Eriksen har stærke kort på hånden efter flere år med sublime præstationer i Premier League. Han er i weekenden blevet hjemme fra Sverige, fordi kæresten, Sabrina, skal føde parrets første barn. Hun er allerede gået over tid. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Tottenham, Barcelona eller Real Madrid: Eriksen står med alle trumferne

Se også: Dansk landsholdsspiller færdig i Barcelona

Se også: Lægetjek bremser stjernens vilde transfer

Se også: Chok i Manchester United: VM-stjerne vil til konkurrenten

Se også: Manchester City-stjerne chokerer: Anklager Guardiola for racisme

37 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere