Kinesisk pengevanvid fortsætter: Stjerne dropper Juventus

Axel Witsel går efter pengene frem for titlerne. Belgieren fortsætter karrieren i kinesiske Tianjin Quanjian, selv om han egentlig havde sagt, at han vil skifte til den italienske mesterklub Juventus

Belgiske Axel Witsel kunne have valgt Juventus, men Zenit Skt. Petersborg-spilleren går efter pengene i Kina. Foto: Tariq Mikkel Khan
Belgiske Axel Witsel kunne have valgt Juventus, men Zenit Skt. Petersborg-spilleren går efter pengene i Kina. Foto: Tariq Mikkel Khan

Hvis du var en dygtig fodboldspiller og fik valget mellem Juventus og en kinesisk klub, hvad ville du så vælge?

Det burde være let at svare på, men der er ikke noget, der længere er, som det engang var i fodboldverdenen.

Det er belgiske Axel Witsel det seneste bevis på.

Den 27-årige belgiske landsholdsspiller fik valget mellem Juventus og kinesisk fodbold. Og valgte Kina. Årsagen kan skrives med ét ord: Penge.

I Tianjin Quanjian kan den centrale midtbanespiller se frem til at tjene ca. 150 mio. kr. om året i de kommende fire år. I alt en lønpakke på 600 mio. kr., og det kunne Witsel trods alt ikke sige nej til, selv om Juventus lokkede med italienske mesterskaber og en stor Champions League-udfordring.

- Det var et svært valg. På den ene side var der en topklub som Juventus, på den anden side var der et tilbud til min familie, som jeg ikke kunne sige nej til, siger Axel Witsel til den Torino-baserede sportsavis Tuttosport.

Witsel har i flere år været en markant spiller på det hypede belgiske landshold. Her ses han i aktion i EM-kvartfinalen mod Wales. Foto: AP
Witsel har i flere år været en markant spiller på det hypede belgiske landshold. Her ses han i aktion i EM-kvartfinalen mod Wales. Foto: AP

I sommer var Witsel tæt et skifte fra Zenit Skt. Petersborg til den italienske mesterklub, men handlen kollapsede i sidste minut. Dengang sagde belgieren, at han nok skulle komme til Juventus. Det eneste usikkerhedsmoment var, hvornår det ville ske.

Witsels kontrakt med Zenit stod til at udløbe i sommeren 2017, og han ville derfor kunne forlade klubben transferfrit om bare et halvt år.

Juventus var klar med et bud på omkring 45 mio. kr. for at kunne få ham her og nu, men Torino-klubben blev udkonkurreret af Tianjin Quanjian, der bød godt 150 mio. kr. og samtidig var klar med en årsløn i samme størrelsesorden.

Axel Witsel er den tredje store stjerne i dette transfervindue, der vælger at forfølge pengene og tage til Kina.

I sidste uge blev argentinske Carlos Tévez verdens bedst betalte spiller, da han skrev under på en aftale med Shanghai Shenhua, der indbringer ham 279 mio. kr. om året.

Rekorden snuppede Tévez fra den brasilianske landsholdsspiller Oscar, der kun nåede at have den i et par uger. Han skiftede i december Chelsea ud med Shanghai SIPG, hvor han angiveligt får lige over 180 mio. kr. om året...

***

De blev også lokket af pengene...

De kinesiske klubber er i stand til at udkonkurrere selv de største klubber i England, Tyskland og Spanien på indkøb og lønninger. Det har de vist flere gange i 2016, og tendensen ser ud til at fortsætte i år.

Tianjin Quanjian betaler cirka 150 mio. kr. for Axel Witsel, og Shanghai SIPG betalte før årsskiftet omkring 450 mio. kr. til Chelsea for brasilianske Oscar

Shanghai-klubben, der har André Villas-Boas som træner og danske Mads Davidsen som teknisk direktør, har flere gange slået den asiatiske transferrekord.

Sidste sommer hentede de brasilianske Hulk fra Zenit Sankt Petersborg. Kineserne betalte 415 millioner kroner for angriberen, der nåede op på fem scoringer i syv kampe for dem i sidste sæson.


Hulk kunne have valgt næsten hvilket som helst klub i Europa, men kineserne lokkede med en ugeløn på 2,85 millioner kroner, hvilket bringer ham ind blandt de ti bedst lønnede fodboldspillere i verden.

Her er han i selskab med den italienske angriber Graziano Pellè, som i sommer skiftede fra Southampton til Shandong Luneng for 110 mio. kr. Pellè tjener selv lige godt to millioner kroner om ugen. 

I det sidste transfervindue brugte de kinesiske klubber mere end to milliarder kroner på at købe udenlandske spillere.


I mesterklubben Guangzhou Evergrande spiller bandt andre brasilianeren Paulinho, som blev hentet i Tottenham for 105 millioner kroner, og colombianske Jackson Martinez, som blev købt for 290 millioner kroner i Atlético Madrid.

I Jiangsu Suning optræder den brasilianske midtbanespiller Alex Teixeira. Han blev hentet i Shahkrar Donetsk i februar for 375 millioner kroner. Han er holdkammerat med landsmanden Ramires der blev købt i Chelsea for et år siden for beskedne 190 millioner kroner.

Argentinske Ezequiel Lavezzi har skiftet PSG ud med Hebei China Fortune. Det har givet ham en årsløn på 86 millioner kroner.

De kinesiske klubber kan dog ikke fylde holdene med gode udlændinge. Der skal være mindst syv kinesere på banen på hvert hold.

FIFAs nye præsident, Gianni Infantino, varsler store ændringer i verdens fodboldtuneringer. Foto: AP/Claude Paris Sport og Spil Hele historien om magtspillet: Sådan er din fodbold ved at blive ændret for altid

Kineserne tager fodbolden alvorligt, men det kniber med resultaterne. Billedet er fra det forsmædelige nederlag til Syrien i VM-kvalifikationen. Foto: AP Sport og Spil Har allerede købt 18 europæiske klubber: Kina vil overtage fodbold-verdenen i voldsomt angreb

Se også: Verdens bedst betalte: Så meget kan Tévez købe for vanvidsløn

66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere