Klar til det forbudte skifte: Stortalent afviser kontrakt

Alexander Nübel vil ikke forlænge sin aftale med Schalke 04. Målmanden skifter ifølge flere tyske medier til Bayern München, hvor han er udset til at skulle afløse Manuel Neuer

TV: Schalke-målmand Alexander Nübel flækker Mijat Gacinovic fra Frankfurt og får rødt kort.

I 2011 lavede Manuel Neuer 'det forbudte skifte', og nu ser Tysklands næste store målmand ud til at gå i Neuers fodspor.

Schalke-anfører Alexander Nübel har meddelt klubben, at han ikke kommer til at forlænge sin kontrakt. I stedet forlader han klubben fra Gelsenkirchen transferfrit til sommer, og ifølge Kicker, Bild og Süddeutsche Zeitung bliver hans næste klub ... Bayern München.

Her har han udsigt til inden for nogle sæsoner at skulle overtage målmandstronen fra Manuel Neuer, der i lighed med Nübel ikke ønskede at forlænge sin aftale i Schalke og i stedet endte i den sydtyske storklub.

23-årige Alexander Nübel bliver betragtet som det største målmandstalent i tysk fodbold, så på den facon er det logisk, at Bayern ser ham som afløser for den ti år ældre Manuel Neuer.

Ifølge Kicker får Nübel en femårig aftale med Bayern München gældende fra næste sæson.

Nübel har fået sit store gennembrud i 2019, hvor han både blev førstemålmand og anfører i Schalke 04. Klubben havde store planer med Nübel, men har nu opgivet at holde på ham.

- Efter alle de samtaler, som vi i de seneste måneder har haft med Alexander Nübel og hans rådgiver, er vi ikke ret overraskede over hans beslutning, og vi respekterer den naturligvis. Men forstå den behøver vi ikke, siger Jochen Schneider, sportslig ansvarlig i Schalke, i en kommentar på klubbens hjemmeside.

I Bayern München er det planen, at Nübel starter på bænken, mens ifølge Kicker har Bayerns sportsdirektør Hasan Salihamidzic fremlagt en helt klar plan for Nübel-lejren, der beskriver, hvordan målmandsovergangen i den tyske storklub skal forløbe. 

Nübel var en del af det tyske U21-landshold nåede finalen ved EM. Her tabte de til Spanien. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix
Nübel var en del af det tyske U21-landshold nåede finalen ved EM. Her tabte de til Spanien. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix

Nu skal Nübel foreløbig spille resten af sæsonen færdig i Schalke, og det kan blive ganske udfordrende for målmanden med tanke på Schalke-tilhængernes forhold til Bayern München.

I Schalke 04 bliver den tidligere U21-landsholdsmålmand efter alt at dømme afløst er Ralf Fährmann, der til sommer vender tilbage til klubben efter et lejeophold i engelske Norrwich.

Nul Superliga-mål og en ærgerlig afslutning i FCK. Desværre fik Stig Tøfting ret i sin forudsigelse om Nicklas Bendtner. Foto: Jens Dresling Stig Tøfting - 22. dec. 2019 - kl. 15:18 Trist Tøffe: - Desværre fik jeg ret om Bendtner

Se også: Agentkonen afslører sex-ritual: Knalder aldrig efter nederlag

Zico dominerede Liverpool i 1981 og nåede at spille 71 kampe for det brasilianske landshold. Foto: Globo.com Intl. fodbold - 21. dec. 2019 - kl. 11:38 Tog fusen på Liverpool: Bruger stadig præmien fra dengang

Kenny Dalgish og Liverpool måtte bøje sig for Zico og Flamengo i 1981. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Liverpools VM-forbandelse: Gerrard, Dalglish og Mølby fejlede

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere