Klinsmann og USA bankede tyskerne - se klassemålet her

USA, der har Jürgen Klinsmann som landstræner, vandt overraskende ude over Tysklands verdensmestre

De tyske verdensmestre i fodbold er ikke uovervindelige. Onsdag aften tabte Tyskland på hjemmebane en venskabskamp mod USA med 1-2.

USA føres an af den tidligere tyske landstræner og tidligere stjerneangriber Jürgen Klinsmann. Han lå inde med opskriften til at besejre sine landsmand, der dog også stillede med en reservespækket hold, der var uden store stjerner som Toni Kroos, Manuel Neuer, Marco Reus og Thomas Müller blandt andet.

Det var der ellers ikke meget, der tydede på i kampens indledning. Efter 12 minutter kom hjemmeholdet planmæssigt foran på en scoring af Mario Götze.

Men stille og roligt åd amerikanerne sig tilbage i opgøret. Holdet fik bonuskort inden pausen, da Mikkel Diskerud sparkede udligningen ind.

Efter pausen havde begge hold muligheder, men ganske overraskende fik Tyskland ikke sat sig mere igennem i jagten på et sejrsmål.

I stedet indtraf den helt store overraskelse to minutter før tid, da Bobby Shou Wood scorede til 2-1 for USA.

Angriberen, der også blev matchvinder i sidste uges vensskabskamp mod Holland, lavede først en flot vending, der snød tyskernes forsvars, og derefter hamrede han bolden ind bag en sagesløs Zieler i værternes mål.

På lørdag får Tyskland chancen for at revanchere sig for nederlaget mod noget svagere modstand. I EM-kvalifikationen venter en udekamp mod Gibraltar.

Se alle målene og den flotte matchvinderscoring i videoen øverst i artiklen

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere