Klubben bekræfter: Dansk træner er færdig

Den danske assistenttræner Johnny Mølby er færdig i Gent, oplyser klubben på sin hjemmeside

Johnny Mølby skal tilbage til dansk fodbold efter et ophold i Gent. Foto: Ernst van Norde
Johnny Mølby skal tilbage til dansk fodbold efter et ophold i Gent. Foto: Ernst van Norde

Han blev ansat i efteråret, men nu er danske Johnny Mølby, der har været assistenttræner for Gent og Jess Thorup, færdig i den belgiske klub.

Klubben har netop meddelt, at parterne efter gensidig aftale har valgt at ophæve samarbejdet.

- Jeg vil gerne takke alle i KAA Gent. Mit samarbejde med Jess Thorup, de andre trænere og spillerne var meget lærerigt. Jeg vil nu vende tilbage til Danmark og fortsætte mit trænerarbejde der, lyder det fra Johnny Mølby til klubbens hjemmeside.

Mølby har en fortid som cheftræner i blandt andet Viborg og AC Horsens, og man kan da også spekulere i, at han skal fortsætte sin karriere som cheftræner et sted i Danmark.

Han arbejdede eksempelvis sammen med Ole Nielsen i Viborg, og Ole Nielsen er siden blevet sportschef i Vendsyssel, hvor de faktisk mangler en træner efter denne sæson. Det kunne være et oplagt sted for Johnny Mølby.

- Vi takker Johnny for hans arbejde og ønsker ham held og lykke i fremtiden, lyder det fra klubben på hjemmesiden.

Ebbe Sand (t.h) er strategen bag Brøndbys markante kursskifte. Det betyder et større underskud, men er også et udtryk for, at klubben forsøger at beholde stamspillerne. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Sands store opgør: Sandheden bag Brøndbys kursskifte
Se også: Efter beskyldning om matchfixing: Cheftræner siger op
Se også: Ankersen-brødre i sorg: Far er død

35 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere