Kø-kaos: Vaccine eller fodboldbilletter?

Mange var forvirrede, da det viste sig at de stod i kø til sæsonbilletter til Plymouth Argyle og ikke til en coronavaccination

Er det køen til fodboldbilletter eller til coronavaccination? Her er det vaccinaitonskøen i Bolton fredag 14. maj. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Er det køen til fodboldbilletter eller til coronavaccination? Her er det vaccinaitonskøen i Bolton fredag 14. maj. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Fodboldstadionet Home Park i Plymouth i England har siden januar været hjem for et coronavaccinationscenter, og flere tusinder har fået deres corona-stik på stedet.

Tidligere på ugen opstod der dog kaos, da Plymouth Argyle åbnede for salg af sæsonkort, skriver Plymouth Herald.

Det førte til, at vaccinationsmodtagere og Green Army-fans blev blandet, og flere forgæves stod i forkerte køer.

- Det var fire køer alle ved siden af hinanden. Det tog mig et stykke tid, før jeg opdagede, jeg var i kø til billetter. Der var ret travlt, og jeg endte med at stå i kø til Argyle-billetter ved et uheld, fortalte en mand på stedet, der var mødt op for at blive vaccineret.

Der var flere, der nåede helt frem i køen, før de opdagede, at det ikke var en kø til en coronavaccine, de stod i. Det skete på trods af, at der var flere opsynsmænd til stede.

Fredag har der også været engelske køer - her til vaccination i Bolton. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Her ses Home Park, hvor der opstod kø-kaos. Foto: Adam Davy / Ritzau Scanpix
Her ses Home Park, hvor der opstod kø-kaos. Foto: Adam Davy / Ritzau Scanpix
 

Nu er der kommet lovning på, at man vil få skiltning op, så der ikke igen opstår forvirring, når folk, der venter på en coronavaccine, og fodboldfans mødes igen.

- Vaccinations-holdet arbejder sammen med Plymouth Argyle for at sikre, at der er klar skiltning for billetsalget, så der ikke opstår forvirring, fortæller Plymouth universitetshospital, der står for vaccinationen.