Kom på alles læber under Laudrup: - Ham siger man ikke nej til!

- Han var en træner, jeg virkelig godt kunne lide, for han gav spillerne frihed. Han trænede masser af boldbesiddelse – og var den bedste til det, griner spanske Michu

Michul, som vi husker ham. som målscorer i Swansea-trøjen. Foto: Ritzau Scanpix
Michul, som vi husker ham. som målscorer i Swansea-trøjen. Foto: Ritzau Scanpix

Han symboliserede mere end nogen Michael Laudrups succes-sæson i Swansea.

Spanske Michu ankom i sommeren 2012 fra Rayo Vallecano og scorede sig selv til øjeblikkelig berømmelse og stor transferværdi i den walisiske klub, som han hjalp til overraskende sejre over storklubberne og et sensationelt trofæ i liga cup’en.

Efter sin pragtsæson måtte han efterhånden opgive sin karriere på grund af en genstridig ankelskade efter flere mislykkede forsøg på igen at komme i kampform. Men han blev aldrig bitter, og i dag ser han med taknemmelighed tilbage på sit gyldne år under træner Michael Laudrup i et stort interview med Mundu Esferico.

- Det var en god forretning for både Rayo for mig. Jeg skulle jo også arbejde med en skikkelse fra verdensfodbolden som Michael Laudrup. Det var en mulighed, man ikke siger nej til. Der var gode penge i handelen, så det var et godt skifte for alle parter, siger Michu, der i dag er 32 år.

Han åbnede sin Swansea-karriere som dobbelt målscorer mod Quens Park Rangers og nettede siden 20 gange mere for klubben.

- Michael og jeg forstod hinanden rigtigt godt, siger han om nøglen til sin succes.

- Han var en træner, jeg virkelig godt kunne lide, for han gav spillerne frihed. Han trænede masser af boldbesiddelse – og var den bedste til det, griner han.

- Jeg forstod mig selv så godt som spiller, fordi vi talte de samme sprog, og han viste mig altid tillid. Det var et virkelig godt år, og jeg er meget taknemmelig.

Michu husker tilbage på sit samarbejde med Michael Laudrup med stor påskønnelse. Foto: Ritzau Scanpix
Michu husker tilbage på sit samarbejde med Michael Laudrup med stor påskønnelse. Foto: Ritzau Scanpix

Sæsonen efter blev til glemmebogen – både for Michu og Swansea.

- Min ankel blev ved med at gøre ondt, og jeg kunne ikke spille optimalt. Jeg blev opereret og kom tilbage, men jeg fandt aldrig mit topniveau.

- At spille med smerte hører med til professionel fodbold, men det er svært at præstere. Skaden fulgte mig i resten af karrieren, og det var lidt frustrerende.

Michu blev solgt til Napoli men kom kun i kamp fem gange. Han gjorde endnu et mislykket forsøg hos Oviedo. I dag er han sportschef i UP Langreo i den fjerdebedste spanske række.

Michu har undervejs holdt fast i, at han ikke humørmæssigt måtte bukke under for problemerne.

- Jeg har ikke været deprimeret men frustreret. Jeg har altid anset mig selv som en person med et godt hoved, og jeg har været heldig med opbakning fra familie og venner, siger han.

- Jeg har været tilset af de bedste læger, og vi måtte tage en beslutning for fremtiden, som jeg håber bliver lang, lyder det med et grin fra Laudrups walisiske juvel.

Se også: Lever med smerterne: Nu vil Laudrups stjerne tilbage til Premier League

Se også: FCK-ikon i voldsomt angreb: Nu reagerer Don Ø. på anklagerne

Se også: Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

8 kommentarer
Vis kommentarer