Annonce:
Annonce:

Kontrakten var klar – så smadrede præsidenten alt

Klublegenden Rui Patricio er rasende – legenden manglede kun et lægecheck og en underskrift på sin drømmekontrakt i Premier League

Rui Patricio i aktion sidste år mod en spiller fra FC Barcelona. Foto: AP
Rui Patricio i aktion sidste år mod en spiller fra FC Barcelona. Foto: AP
Annonce:
Følg Fodbold

Rui Patricio, Wolverhampton og såmænd også målmandens egen og sælgende klub Sporting Lissabon troede, sagen var perfekt, og den store målmand og kaptajn blot det obligatoriske lægecheck fra en kontrakt med oprykkerne til Premier League.

Transfer og løn var på plads og kontrakten næsten klar til underskrift og stempling – så greb Sportings præsident Bruno de Carvalho lige ind og smadrede det hele!

Rui Patricio, der har spillet i klubben, siden han var 12, er mildest talt rasende. Den 30-årige klubkaptajn truer nu med at rive sin kontrakt med klubben i stykker og vil ifølge avisen Record muligvis også slæbe Bruno de Carvalho i civilretten for kontraktbrud.

Annonce:

Rui Patricio har ellers nok at se til, mens europamesteren fra 2016 så småt er ved at pakke VM-taskerne for at drage til Rusland. Det er kun få dage siden, italienske og portugisiske medier kunne slå fast, at målmanden skulle fortsætte i Napoli. Men så vendte Carlo Ancelotti tommelen ned…

Derfor var det en sand lise, at Wolverhampton sprang til og var villig til at betale 18 mio. euro (134 mio. kroner) for Patricio, der angiveligt skulle have runde to mio. euro (15 mio. kroner) for besværet i Premier League og tilhørende cup-turneringer.

Da selv kontorpersonalet i Sporting var begyndt at fejre aftalen, brød Bruno de Carvalho i sidste sekund lige ind og forlangte to mio. euro ekstra…

Så brasede dealen fuldstændig sammen.

Her er 14 ting du - måske - ikke vidste om Zidane

Andreas Bo: Jeg gider ikke gå og lege pengemand

Det er ikke første gang, Bruno de Carvalho smadrer en nærmest underskrevet aftale, og den åbenlyst koleriske præsident har stort set kun skabt sig uvenner blandt spillere og ledere internt i en klub, hvor balladen har kogt som boblende svovl de seneste uger.

Annonce:

Ifølge Record overvejer flere spillere nu at følge Rui Patricios eksempel. Respekten for klubmanden over alle er enorm – ikke mindst da han egenhændigt som anfører fik taget luften af et glohedt spilleroprør rettet mod netop præsidenten for få uger siden.

Listen over Bruno de Carvalhos særprægede embedsførelse er vild, men et par af toppene har været, da han suspenderede 19 spillere i skuffelse over nederlaget til Atletico Madrid. Senere fyrede han træner Jorge Jesus – og ansatte ham igen…

Det er oven i købet blevet antydet, at præsidenten havde en mere end uheldig rolle, da omkring 50 fans 15. maj gik til angreb på træner og spillere på anlægget i skuffelse over tredjepladsen i ligaen – og dermed ingen chance for Champions League-bold i den kommende sæson.

Ifølge Record – der dog ikke har talestreger fra hovedpersonen – nægter Rui Patricio nu pure nogen sinde at tale med Bruno de Carvalho igen. Han føler, han i en lang karriere har givet klubben alt, og at hans kontrakt indeholder en klausul, der gør ham til en fri mand denne sommer.

Men han drager nok afsted til slutrunden med hovedet summende af dampende rasere og mange spekulationer om fremtiden.

Stjernen slået til blods: Vanvittige 'fans' angreb egne spillere

Vanvid! Storklub sætter hele truppen i skammekrogen

Sendte hilsen til mord-sigtet ven: Straffes omgående med rødt kort

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nej, transkønnnede kan ikke skifte fra mande- til kvindefængsel
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: