Annonce:
Annonce:

Kultspiller død - 37 år gammel

Maxim Tsigalko er en legende i computerspillet Championship Manager, men fredag døde han i en alder af blot 37 år

Maxim Tsigalko blev kun 37 år gammel. Foto: Dinamo Minsk
Maxim Tsigalko blev kun 37 år gammel. Foto: Dinamo Minsk
Annonce:
Følg Fodbold

De, der har spillet Championship Manager, kender ham med garanti.

Den på daværende tidspunkt ukendte hviderusser Maxim Tsigalko kostede ingenting i 01/02-udgaven af det populære managerspil. Han scorede efter behag og opnåede kultstatus i hele verden.

Fredag døde han blot 37 år gammel, oplyser hans forhenværende klub Dinamo Minsk på sin hjemmeside og Twitter. Det er uvist, hvad dødsårsagen var.

Kult i den virkelig verden
Man tager næppe munden for fuld ved at påstå, at Championship Manager 01/02 er et af historiens absolut mest populære fodboldspil. Et af spillets formål er at finde unge talenter, der kan føre hold til storhed. Og det kunne Tsigalko.

Annonce:

Rygtet løb hurtigt på internetfora om, at en ung hviderussisk spiller var tilgængelig for en slik og garant for mål i stort set hver kamp - og så blev den dengang 19-årige angriber et obligatorisk indkøb.

I den virkelige verden blev han så kult, at der blev produceret merchandise med hans navn påtrykt.

Artiklen fortsætter under billedet..

Egenskaberne hos Maxim Tsigalko fejlede bestemt ikke noget. Foto: Screendump CM 01/02
Egenskaberne hos Maxim Tsigalko fejlede bestemt ikke noget. Foto: Screendump CM 01/02

Knæskade stoppede karrieren
Desværre gik karrieren langt fra, som Championship Manager spåede.

Maxim Tsigalko - eller Maksim Tsyhalka, som han officielt hed - måtte i en alder af 26 år stoppe karrieren efter en alvorlig knæskade, og han har siden fortalt i flere medier, at han har kæmpet med helbredet.

Han har efterfølgende fortalt om sin rolle i det legendariske computerspil.

- Ingen fortalte mig om spillet, fordi ingen spillede det i mit hjemland dengang. Jeg fandt først ud af, hvor god jeg var i spillet, da en russisk journalist fortalte mig det, og jeg blev virkelig chokeret. Han fortalte, at jeg er den mest populære spiller.

Annonce:

- Jeg vidste ikke, at spillet eksisterede, så jeg grinte bare. Senere fandt jeg ud af, at jeg kunne tjene penge på det, men da var det for sent, forklarede Tsigalko.

Det var Antonio Poutillo, der var ansvarlig for at uddele egenskaber til de hviderussiske spiller i den pågældende udgave af spillet. I 2013 fortalte han mediet Gazzetta, hvorfor han tildelte en ukendt hviderussisk spiller et potentiale som få.

- Jeg var ung dengang. Jeg troede, fodbold i Hviderusland havde en fremtidid. Der var ingen restriktioner i forhold til de tal, man kunne sætte på en spiller.

- Jeg elskede Tsigalko rigtig meget. Han var hurtig, havde næse for mål og leverede som ung. Han havde alt, han behøvede for at blive en klassengriber.

Maxim Tsigalko viste da også lovende takter og scorede masser af mål som ung i Dinamo Minsk, men nåede aldrig at forvalte talentet ordentligt, inden han som 23-årig pådrog sig den knæskade, der satte en stopper for karrieren tre år senere.

Annonce:

Han nåede to landskampe og en enkelt scoring for Hviderusland. Det blev i alt til 28 mål i 65 kampe for Dinamo Minsk.

Sportsstjerner der døde alt for tidligt

Begrænset succes: Så kom nye bryster og berømmelse

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Danskerne har tabt tilliden til politikerne
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: