Landsholdslægen for det ukrainske fodboldlandshold, Anton Hudaev, er død som følge af coronavirus.
Det oplyser Det Ukrainske Fodboldforbund søndag.
Forbundet begræder tabet af den 48-årige Hudaev, der også var tilknyttet den ukrainske topklub Metalist Kharkiv.
- På vegne af præsidenten for Det Ukrainske Fodboldforbund Andriy Pavelka, landstræner Andriy Shevchenko og hele den ukrainske fodboldfamilie sender vi vores kondolencer til familien.
- Hele landsholdet er i sorg, lyder det i en udtalelse på fodboldforbundets hjemmeside.
Utroligt VAR-drama: Fik tre mål annulleret