Nigeriansk fodbold blev søndag morgen ramt af en tragedie.
Angriberen Ifeanyi George og hans holdkammerat Emmanuel Ogbu blev sammen med yderligere en person dræbt i en trafikulykke, da de var på vej til storbyen Lagos, som følge af corona-suspenderingen af den bedste nigerianske liga.
Ifølge Goal skete ulykken, da 26-årige Ifeanyi Georges bil ramte en parkeret lastbil.
Det nigerianske fodboldforbund har bekræftet dødsfaldet på Twitter.
Artiklen fortsætter under tweetet..
- Vi er chokerede over at høre om angriber Ifeanyi Georges og Emmanuel Ogbus triste dødsfald. Begge spillere var involveret i et dødeligt bilsammenstød tidligere søndag.
- Vores bønner og tanker er med deres familiers og Rangers. Må deres sjæle hvile i fred, lyder det.
Begge spillere var en del af Enugu Rangers, der spiller i den bedste række i Nigeria.
Ifeanyi George nåede to landskampe for Nigeria i 2017, hvor han var med til at kvalificere sit land til Africa Cup of Nations, men han blev siet fra den trup, der i 2018 vandt sølv ved de afrikanske mesterskaber.
Trods landskampe nåede han dog ikke til udlandet, men spillede i stedet i Nigeria for de to klubber Enyimba Aba og Enugu Rangers.
I indeværende sæson stod han noteret for to mål.
Fodboldspiller død - ambulancen kunne ikke starte