Landstræner på vej ud: Tøffe husker kæmpe knytnæve

Sam Allardyce har ikke fremstået uærlig over for Ekstra Bladets fodboldkommentator Stig Tøfting - men til gengæld har hans knytnæve gjort indtryk

- Han har en knytnæve, som er dobbelt så stor som min egen. Han er en høj gut, der tidligere havde været en rigtig gammeldags midterforsvarer.

Det er sådan, at Ekstra Bladets fodboldekspert Stig Tøfting kan huske Englands skandaleramte landstræner Sam Allardyce.

I sæsonen 2002-03 var netop Sam Allardyce manager for bl.a. Stig Tøfting, Per Frandsen, 'Henrik Tømrer' Pedersen og Bo Hansen i Bolton Wanderers.

På daværende tidspunkt var der ikke så mange, som kunne se for sig, at Samuel ’Sam’ Allardyce måske en dag ville ende som engelsk landstræner.

Nu kan den 61-årige landstræner oven i købet risikere at blive træneren med kortest tid i jobet.

'Big Sam' er i overhængende fare for at blive smidt på porten kun få måneder efter sin tiltrædelse, hvis The Daily Telegraph-afsløringen af Sam Allardyces lyssky metoder ellers vil føre til en fyreseddel.

At Englands nye landstræner ved samme lejlighed luftede sine ikke særlig høje tanker om forgænger Roy Hodgson og dennes assistent, Gary Neville, har ikke forbedret hans sag.

Sam Allardyce troede i to ombæringer, at han holdt møde med forretningsfolk, som gerne ville have gode råd omkring såkaldte 'tredjepartsejerskaber' i forbindelse med spillerhandler, hvilket er forbudt i England.

Landstræneren kunne anvise, hvordan man kunne drible uden om de regler, som hans arbejdsgiver, Det Engelske Fodboldforbund, har opstillet.

Han skulle bl. a. have udtalt:

- Man kan stadig komme omkring dem (transfer-reglerne, red). Det er åbenlyst, at de store penge ligger der,

Udover en god middag modtog Sam Allardyce godt 3,4 mill. danske kroner i honorar fra forretningsfolkene, som viste sig at være journalister, der mandag aften breakede tv-optagelser fra mødet.

- Jeg kender ham overhovedet ikke privat og kan ikke sige, at han er en ’uærlig’ person. Jeg kan kun udtale mig om hans som manager, siger Stig Tøfting, der gerne vil bruge et ord som ’kompetent’ om ham.

- Ellers var han vel ikke blevet engelsk landstræner. Der er muligheder i jobbet. England har i den grad underpræsteret, mener Stig Tøfting, som kan erindre, at Sam Allardyce sammen med sønnen, den forhenværende spilleragent Craig Allardyce, tidligere har været rodet ind i en sag om bestikkelse i forbindelse med flere Bolton-handler.

Da Craig Allardyce stoppede for 10 år siden, sagde sønnen i et avisinterview, at hans ’affærer’ havde kostet faderen muligheden for at blive engelsk landstræner i 00’erne.

- Det er ikke fedt for min gamle chef, hvis der er foregået noget ulovligt. Lad os nu få det hele lagt frem, Hvis der er sket noget ulovligt, er det naturligvis ikke okay, siger Stig Tøfting.

48208291.jpg 

Chokerende video ryster fodbold-England

Engelsk landstræner under anklage: Rådgav om at omgå transfer-regler

Han er (nok) Englands nye landstræner

Afsløret på video: Hånede forgængeren

Tøfting fortæller her, hvorfor City og Real ikke henter Eriksen:

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.