Lidt for glade: Her bliver fans mast under målfejring

Målscoreren undgik advarsel for sin fejring - til gengæld burde den sikkerhedsansvarlige nok have haft en

Kampen var gået hen og blevet en fængende affære, da Newcastle Jets lige før pausefløjtet bragte sig foran 2-1 i kampen mod Perth Glory i den bedste australske fodboldrække, A-League, søndag morgen dansk tid.

Lidt for fængende, uheldigvis for de forreste af en lille, men yderst passioneret gruppe af hjemmeholdets fans.

Frekvente tv-seere af fodboldkampe vil vide, at dommerne på det seneste - helt uforståleigt for mange i øvrigt - er begyndt at uddele gule kort til spillere, der løber ud for at fejre deres scoring med tilskuerne.

Intl. fodbold - 25. okt. 2016 - kl. 16:28 Angriber raser ud: Straffet for røvdans

Et sådant indkasserede målscorer Andrew Nabbout imidlertid ikke, da han valgte at delagtiggøre tilskuerne i sin glæde - til gengæld burde nogen have givet den sikkerhedsansvarlige på stadion en advarsel.

Et lille, spinkelt hegn var nemlig alt, der holdt den lille begejstrede fanmasse tilbage, hvorfor det væltede og derpå tilskuerne ned over hinanden som svampebespiste festivalgængere på en åbningsdag.

Intl. fodbold - 18. nov. 2016 - kl. 20:51 Spiller gik amok i vanvittige jubelscener: Der var bare et problem

Ingen af de implicerede kom ifølge Lagardere Sports alvorligt til skade. Hegnet blev samtidig rejst til anden halvleg og ikke væltet igen yderligere, da Newcastle ikke scorede yderligere og Perth samtidig udlignede til slutresultat 2-2.

Se den akavede målfejring i klippet øverst!

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere