Liverpool-profil: Han imponerer mere end Messi og Ronaldo

Liverpool-spilleren Mamadou Sakho har spillet mod nogle af verdens bedste, men det er hverken Messi eller Ronaldo, der har gjort størst indtryk - det har til gengæld Hatem Ben Arfa

Den franske midtbanespiller Hatem Ben Arfa har leveret et noget uventet comeback på den helt store scene.

Den tidligere Newcastle-spiller var i et større formdyk og skiftede til franske Nice, men her har han for alvor skabt overskrifter med storspil og helt nye takter. Takter der nu måske kan få ham med for Frankrig til sommerens EM-slutrunde i hjemlandet.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Den gode form blev dog bemærket for alvor længere tilbage. Især hos Liverpool-forsvarsspilleren Mamadou Sakho, der mener, at Ben Arfa har vist mere som modstander end Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, der sammen har delt otte Ballon d'Or-titler mellem sig:

- Nu har jeg spillet mod både Lionel Messi og Cristiano Ronaldo. Man kan selvfølgelig sige, at de måske ikke var i deres bedste form, men den spiller, der har imponeret mig mere er faktisk Hatem Ben Arfa, da han var i Lyon. De ting, som han kan gøre på banen, er ganske enkelt helt ekseptionelle. Han har virkelig leveret, siger Sakho i et interview med BeIN Sport.

Hatem Ben Arfa spillede i Lyon fra 2004 til 2008. Siden har han optrådt i klubber som Marseille, Newcastle og Hull City - Sidstnævnte på en lejeaftale.

TV: Gense Ben Arfas vanvittige solo-mål fra efteråret i Ligue 1:

2 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere