Lod Bendtner gå: Nu skrider han selv

Stig Inge Bjørnebye forlader jobbet som sportschef i Rosenborg BK med øjeblikkelig virkning

Rosenborgs håndtering af Bendtner er ikke noget at klappe af, mener fodboldekspert Lars Jacobsen. Video: Discovery Networks Danmark

Norges største fodboldklub skal have ny sportschef.

Rosenborg BK meddeler torsdag, at Stig Inge Bjørnebye har valgt at forlade klubben med øjeblikkelig virkning. Den 49-årige nordmand har fået en del kritik i denne sæson, hvor Rosenborg måtte se Molde løbe med mesterskabet, og nu trækker han altså stikket.

– Fem år med et så intenst job som dette er nok, siger Bjørnebye på en pressekonfrence på Lerkendal Stadion torsdag morgen.

– Jeg er ikke slået ud, jeg kommer tilbage på mandag og tilbage til næste kamp. Jeg har fået nogle utrolig emotionelle og professionelle relationer i hele klubben.

Sportschefen, der i sin tid var med til at hente Nicklas Bendtner til klubben - og efterfølgende lod ham gå igen - fortalte spillerne om sin beslutning torsdag morgen.

– Jeg synes, det er vanskeligt, men det var fint at se deres reaktion. Jeg bliver mødt med forståelse, siger Bjørnebye.

Stig Inge Bjørnebye har været sportschef i Rosenborg BK i fem år og er manden, der har lokket danskere som Nicklas Bendtner, Christian Gytkjær og Jacob Rasmussen til Trondheim.

Den norske klub har høstet mange triumfer under Bjørnebyes tid i chefstolen. Det er blevet til fire mesterskaber og tre pokaltitler, og Rosenborg har desuden kvalificeret sig til gruppespillet i Europa League i fire ud af fem tilfælde.

Fremtiden tegner nu uvis for Stig Inge Bjørnebye, som i sin aktive karriere tørnede ud for blandt andre Liverpool FC og Brøndby IF.

- Stig Inge Bjørnebye har meddelt bestyrelsen i Rosenborg, at han ikke ønsker en ny periode som sportslig leder i kubben. Hans kontrakt løber til 2012, men klubben og Stig Inge er enige om, at det er knap så hensigtsmæssigt at arbejde i sådan en funktion, når man har sagt op. Han slutter derfor i dag, lyder det i klubbens pressemeddelelse.

Stig Inge Bjørnebye var i sin tid med til at hente Nicklas Bendtner til klubben. Nu er den fortid for dem begge. Foto: Lars Poulsen
Stig Inge Bjørnebye var i sin tid med til at hente Nicklas Bendtner til klubben. Nu er den fortid for dem begge. Foto: Lars Poulsen
 

Landsholdsfodbold - 14. nov. 2019 - kl. 08:55 Vil have Hareide OG Solbakken

Se også: Spiltips: Bliv rigere på EM-kvalifikationen

Oliver i sengen efter operationen. Privatfoto Sport og Spil - Hvis ikke du bliver opereret, dør du

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere