Paul Onuachu har længe været FC Midtjyllands største salgsobjekt, og denne sommer kom skiftet så for 52 millioner kroner til belgiske Genk.
Før landskampspausen blev den 201 centimeter lange angriber skiftet ind i overtiden i udekampen mod Club Brugge og fik ganske få sekunder.
Fredag aften fik nigerianeren så sin første kamp fra start.
Og efter 61 minutter kom Lange-Paul på tavlen, da han kom flyvende og headede et lavt indlæg fladt mod fjerneste stolpe.
Sådan så det ud, da Onuachu scorede...
Målet var dog blot en reducering til 1-2 i udekampen mod Charleroi, og det blev også kampens resultat. Dermed missede Genk chancen for at gå op på førstepladsen og mestrene ligger i stedet blot nummer syv.
Sidste sæson scorede 'Lange Paul' 17 mål i Superligaen, og i alt har han leveret 74 kasser i 181 kampe for FCM.
Angriberen var med til Africa Cup of Nations i sommer, men har ikke fået spilletid i Superligaen i denne sæson, da klubben havde en klar formodning om, at han ville være væk inden transfervinduets lukning, og med to uger tilbage kom skiftet da også for spilleren, der har været i FCM siden 2012.
Fik stjålet alt af værdi: Nu vender de tilbage
Fortsatte med hjerneskade: Kunne være død
FCM's afrikanske eventyr: Millionsalg, sosu-hjælper og finsk fjerde division