Målløs angriber har tjent kvart million i minuttet

Ezequiel Lavezzi fik sidste sæson i Hebei China Fortune ødelagt af en skade, men argentineren kunne smile hele vejen til både banken og fysioterapeuten

Argentinske Ezequiel Lavezzi har ikke fået megen sved på panden over sine tjente fodbold-millioner i Kina. Arkivfoto: AP Photo/Eugenio Savio
Argentinske Ezequiel Lavezzi har ikke fået megen sved på panden over sine tjente fodbold-millioner i Kina. Arkivfoto: AP Photo/Eugenio Savio

Det har været en dyr fornøjelse for kinesiske Hebei China Fortune, siden man for et år siden hentede argentinske Ezequiel Lavezzi i franske Paris St. Germain for ca. 225 millioner kroner.

For ud over transfersummen udstyrede man sin argentinske stjerne med en kontrakt, som ifølge flere britiske medier samt Football Leaks, indbragte Lavezzi en løn på 395 millioner kroner over to år - dette beløb er inklusiv bonusser.

Hebei China Fortune var naturligvis klar over de høje omkostninger ved at lokke Lavezzi til Kina, men mon ikke klubben gerne havde set, at man havde fået mere valuta for millionerne siden klubskiftet.

For på grund af en brækket arm, som angriberen pådrog sig under et grimt solouheld ved Copa America i juni, har Ezequiel Lavezzi kun opnået ti kampe og 775 officielle spilminutter for Hebei China Fortune ifølge goal.com. Det svarer til en fyrstelig betaling på 266.652 kroner pr. spillet minut.

For den pris nåede den argentinske stjerne at stå bag tre assists i den kinesiske liga, inden han altså blev alvorligt skadet under landsholdstjeneste. 31-årige Lavezzi er dog blevet sin skade kvit på ny, og han er klar til at betale tilbage til sin arbejdsgiver i den kommende sæson.

Hebei Fortune er ejet af et Beijing-baseret firma, som udvikler industriparker. Bag klubben står milliardæren Wang Wenxue.

Se også: Pengene lokker: Endnu en brasser-stjerne tager til Kina

Se også: Utrolige summer: Rooney kan sætte rekord i Kina

Se også: Argentinsk stjerne i modvind: Journalist vil afsløre beskidte hemmeligheder

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere