Målløs efter vanvittig start: - Helt usædvanligt

Norges landstræner Lars Lagerbäck løfter på hatten for teenage-sensationen Erling Braut Haaland

Erling Braut Håland valgte Dortmund over United og har fået en fremragende start. Her bliver han sammenlignet med 'den gamle Ronaldo'. Producer: Lasse Brøndal

Erling Braut Haaland har fortsat ikke prøvet at spille en kamp for Borussia Dortmund uden at score.

Tirsdag fik han blot 45 minutter på banen mod Werder Bremen i den tyske DFB Pokal, men alligevel noterede han sig for en scoring i opgøret, som Dortmund tabte 2-3. Dermed er det blevet til otte mål i fire kampe.

Det er svært ikke at lade sig imponere af den 19-årige nordmand, og imponeret er også Norges landstræner Lars Lagerbäck.

- Det er noget helt, helt usædvanligt, vi ser. Det, han viser, er fantastisk - ikke mindst med tanke på hans unge alder, og at han ikke har særlig meget erfaring, siger Lars Lagerbäck til Expressen.

Den unge nordmand er komme flyvende fra start i Tyskland. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix
Den unge nordmand er komme flyvende fra start i Tyskland. Foto: INA FASSBENDER/Ritzau Scanpix

Han fastslår, at han aldrig før har oplevet noget lignende det, Erling Braut Haaland præsterer i øjeblikket.

- Nej. Zlatan var ældre end Erling. Fredrik Ljungberg er vel den yngste, man kan sammenligne med. Men jeg har aldrig oplevet to så unge spillere som Erling og Martin (Ødegaard, red.) være på det niveau. Det er unikt med tanke på, hvor lille et land vi er, siger landstræneren.

1. juni vil det være muligt at opleve Erling Braut Haaland, Martin Ødegaard og resten af det norske landshold på dansk grund, når Danmark og Norge tørner sammen i en venskabskamp.

Eriksen åbner op om sin sidste tid i London-klubben. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix Italiensk fodbold - 5. feb. 2020 - kl. 09:11 Opsigtsvækkende interview: - Jeg blev gjort til skurk
Se også: Historisk i nat: Den 14. dansker nogensinde
Ståle Solbakken kan se frem til finale mod AGF. Foto: Tariq Mikkel Khan Dansk fodbold - 4. feb. 2020 - kl. 23:11 Kun på Ekstra Bladet: FCK og AGF mødes i finalen

27 kommentarer
Vis kommentarer