Mainz henter Marcus Ingvartsen permanent

Mainz 05 udnytter en købsobligation på lejesvenden Marcus Ingvartsen, der får en kontrakt til sommeren 2025. Det bekræfter angriberen over for Ekstra Bladet

Den danske angriber får en treårig kontrakt i Mainz. Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix
Den danske angriber får en treårig kontrakt i Mainz. Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold

664 minutter med 6 mål til følge.

Marcus Ingvartsen har ikke væltet sig i spilletid i den netop afsluttede sæson i Bundesligaen, men i de minutter, han har tilbragt på banen, var han effektiv, og nu venter der ham med al sandsynlighed mange flere i fremtiden.

Den 26-årige angriber har nemlig indgået en treårig aftale med Bo Svenssons Mainz 05.

Mainz' sportschef, Christian Heidel, bekræftede i april til tyske Kicker, at klubben havde en købsobligation på Ingvartsen, såfremt de overlevede i Bundesligaen, og såfremt Ingvartsen selv ønskede at blive.

Og det gør Ingvartsen.

- Det var lidt planen og håbet fra start af, fortæller en glad Ingvartsen til Ekstra Bladet.

- Jeg søgte en klub, som så mig som angriber, så jeg kunne komme tilbage og spille på den angriberposition, jeg ser mig selv på.

- Jeg havde to rigtig gode år i Union Berlin, men ikke på den rigtige position, fortæller Ingvartsen, der i Union primært blev brugt på midtbanen.

- Derfor søgte jeg sidste sommer en klub, som så mig som angriber, og så dukkede Mainz op, og så var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige, fortæller angriberen videre om klubvalget.

To millioner euro, cirka 15 millioner danske kroner, betaler Mainz ifølge Kicker for Ingvartsen, der har været i klubben på leje fra Union Berlin siden sidste sommer.

Ingvartsen nåede inden udlejningen to sæsoner i Union, som han kom til fra belgiske KRC Genk, der i 2017 købte angriberen i FC Nordsjælland.

Genk lagde dengang i omegnen af 40 millioner kroner for Ingvartsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ro på og uden for banen
I weekenden sluttede Marcus Ingvartsen sæsonen i det tyske af med et brag, da han i sin fjerde kamp som starter for Mainz scorede holdets to mål i 2-2-opgøret mod Frankfurt.

- Personligt var det megadejligt at starte i den sidste kamp og få vist, at jeg kan lave målene, fortæller Ingvartsen.

- Så det var virkelig vigtigt at vise det og gå på ferie med en god følelse selv og glæde sig til den nye sæson.

- Du har nok ikke spillet så meget, som du havde håbet, men til gengæld har du været effektiv i de minutter, du har spillet. Har sæsonen levet op til dine forventninger?

- Jeg havde selvfølgelig håbet på mere. Jeg har døjet med lidt skader og er ikke helt kommet ind i den rytme, som jeg havde håbet på, men ud fra statistik, spilleminutter og det antal mål, jeg har lavet, så ser det rigtig godt ud, lyder det fra angriberen.

Og i den kommende sæson satser Ingvartsen på, at han for alvor kan få gang i både mål og minutter i Mainz.

- Selvfølgelig ser jeg mig selv som starter, og det er også den plan, der fra klubbens side er lagt.

- De ved, hvilke kvaliteter jeg har, og at jeg kan komme ind og bidrage, så i næste sæson er målet 100 procent at komme i topform.

- Nu er jeg med hele pre-season, og målet er, at jeg skal spille mere eller mindre fast fra start, lyder det fra Ingvartsen, der sidste sommer glippede opstarten i Mainz, da lejeaftalen først gik i stand på en af vinduets sidste dage.

- Du og din kæreste venter et barn inden længe, det må vel også betyde noget at få ro på at vide, hvor I skal tilbringe de næste tre år?

- Ja, helt bestemt, lyder det fra Ingvartsen.

- Som sagt var planen ligesom lidt lavet fra start af, så jeg har mere eller mindre vidst, at vi skulle blive, men nu er det helt på plads med en treårig kontrakt, så vi kan få ro på.

- Vi er faldet godt til i lejligheden, og tingene kører uden for banen, og det betyder rigtig meget, at der er ro på den front også, så det er rigtig dejligt, uddyber angriberen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

I alt 7 mål i 37 kampe er det i den netop afsluttede sæson blevet til for Ingvartsen i Mainz. Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix
I alt 7 mål i 37 kampe er det i den netop afsluttede sæson blevet til for Ingvartsen i Mainz. Foto: Torsten Silz/Ritzau Scanpix

Den permanente aftale mellem Mainz og Marcus Ingvartsen betyder også, at Ingvartsen fortsat kan udveksle lidt danske gloser med klubbens danske cheftræner, Bo Svensson.


- Når vi er på banen, foregår det hele på tysk.

- Men når vi har vores snakke uden for banen og sådan lidt løbende, så er det meget rart at kunne snakke lidt dansk en gang imellem, fortæller angriberen, der også beskriver Svensson som en af årsagerne til valget af Mainz.

- Han var en af de overvejende grunde til, at lejeaftalen kom til at ske, og jeg ved, at han ser mig som angriber. Han ved, hvad jeg står for, og jeg havde gode snakke med ham inden skiftet, så, ja, det var rigtig vigtigt, forklarer Ingvartsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ingvartsen fik debut for det danske landshold, da de i marts 2021 mødte Moldova. Foto: Jens Dresling
Ingvartsen fik debut for det danske landshold, da de i marts 2021 mødte Moldova. Foto: Jens Dresling

Landsholdet er et kæmpe mål
En anden træner, der altid har betragtet Marcus Ingvartsen som angriber, er landstræner Kasper Hjulmand, som Ingvartsen havde som cheftræner, da han i 2017 blev topscorer for FC Nordsjælland med 23 mål i Superligaen.

Og med drømmen om et VM til vinter er det også noget, Ingvartsen har haft for øje.

- Jeg ved også, at Kasper Hjulmand ser mig som angriber og på en af de offensive pladser, fortæller Ingvarsten.

- I løbet af de gange, jeg har været med landsholdet, har han selvfølgelig luftet, hvordan han så mig som type, og hvordan han gerne ville bruge mig, og der passer Mainz perfekt i, at jeg får spilminutter på de positioner.

- Det gjorde jo også bare beslutningen endnu lettere for mig, i forhold til at det var det, jeg skulle, lyder det fra Ingvartsen om den nye aftale med Mainz.



Nu håber angriberen bare, at spilletiden i Mainz kan resultere i drømmen om flere spilminutter på landsholdet.

- Landsholdet er et kæmpe mål for mig, og jeg håber at kunne vise mig rigtig godt frem i det næste halve år.

Se Ingvartsens to kasser mod Frankfurt her.

Mere fra Ekstra Bladet+

Lad os hermed rose de radikale

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind