Markant intern kritik af Thorup: - Vi var ikke klar til kampstart

Jess Thorup blev mødt af kritik fra sportsdirektøren i Gent, selvom den belgiske klub kvalificerede sig til pokalfinalen efter forlænget spilletid

Jess Thorup kom med nød og næppe videre i pokalturneringen. Foto: Jan Sommer/Polfoto.
Jess Thorup kom med nød og næppe videre i pokalturneringen. Foto: Jan Sommer/Polfoto.

Onsdag aften spillede Gent sig videre til finalen i den belgiske pokalturnering efter en afgørelse i straffesparkskonkurrence, men undervejs var Jess Thorups tropper i store vanskeligheder.

Efter en god halv times spil var Gent bagud 2-0 på udebane mod Oostende, og det lignede længe, at semifinalerne ville blive endestationen for den belgiske storklub. Seks minutter før tid fik Alexander Sørloth dog reduceret til 2-1, og et minut inde i overtiden udlignede ukrainske Roman Bezus til 2-2.

Herefter gik kampen i forlænget spilletid, men da de 30 ekstra minutter endte uden scoringer, skulle der sparkes straffespark, og her var Gent-spillerne de skarpeste. Efter 12 spark blev det afgjort, da Roman Bezus scorede, og han sendte dermed Jess Thorup i pokalfinalen.

Efter kampen fik den danske træner dog kritik af klubbens sportsdirektør, Michel Louwagie. Han var uforstående over for, at Gent-træneren havde valgt at starte i et tremandsforsvar.

- Det vigtigste er, at vi når finalen. Det er også fortjent, men vi har været heldige. Vi var ikke klar til kampstart. Hvorfor startede vi med et tremandsforsvar? Vi gjorde det også for nylig mod Kortrijk, og det gav det også udfordringer. Prøv sådanne ting i en træningskamp, men ikke nu. Heldigvis blev Plastun (Gent-forsvarer, red.) skadet, hvilket fik os til at skifte tilbage til et firemandsforsvar, sagde han ifølge niewsblad.be.

I finalen den 1. maj venter KV Mechelen, og det er ifølge Jess Thorup et meget erfarent hold.

- Det vigtigste er nu, at vi er i finalen, også for vores fans, og vi kan ikke undervurdere Mechelen. Det er et meget erfarent hold, sagde Jess Thorup efter kampen.

Foto: Jens Dresling Fodbold - 31. jan. 2019 - kl. 07:43 SLUT: Sådan lukkede transfervinduet

Nicolai Poulsen er opfostret i Randers FC en klub, der ikke kan udstå AGF. Nu tager han turen til De Hvide. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Det forbudte skifte - derfor er ny AGF'er kontroversiel

Sport og Spil Her er de billige fund til dit Super-managerhold

29 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere