Medie: City vil købe Messi fri for milliard-beløb

Lionel Messis frikøbsklausul på 2,2 milliarder kroner skulle nu angiveligt svare til det beløb, som Manchester City er klar til at smide for spilleren

Der var nok mange, der tænkte 'Nu har jeg set alt', da PSG betalte 1,65 milliarder kroner for Neymar, og nu ser det ud til, at Barcelona igen får et svimlende højt beløb ind - og det er ikke for hvem som helst.

Det drejer sig nemlig om holdets helt store stjerne Lionel Messi, som Manchester City nu vil byde 2,2 milliarder kroner for, som udløser spillerens frikøbsklausul, melder C+France.

I Manchester City kan Lionel Messi blive genforenet med den tidligere Barcelona-træner Pep Guardiola, der i dag er manager i City, som i Barca-tiden vandt mesterskab og Champions League sammen.

Endvidere har City-ejer Khaldoon Al Mubarak tidligere på ugen udtalt, at Manchester City vil lave den dyreste handel i deres historie før transfervinduet lukker i 1. september. Dog uden at han ville nævne nogen navne.

Nu må man bare se tiden an og se om den franske kanal har ret i sine informationer. Men uanset hvad, så er det nok en handel, som Barcelonas fans helst vil være foruden i en sommer, hvor meget har gået dem imod.

30-årige Lionel Messi har spillet 585 kampe for Barcelona og scoret imponerende 508 mål for klubben, som han også har vundet otte spanske mesterskaber og fire Champions League-titler.

TV: Se usympatisk Ramos drille Messi - kaster bolde væk:

Manchester City byder på tidligere Manchester United-spiller

Ståle om Santander-form: Han har jo lidt gravet sin egen grav

Bolden ruller i Spanien: Kan Barca udfordre Real?