Medier: FBI efterforsker Sepp Blatter

USA's forbundspoliti, FBI, efterforsker den tilbagetrådte Fifa-præsident Sepp Blatter, erfarer flere medier

Sepp Blatter er under luppen hos FBI. (Foto: AP)
Sepp Blatter er under luppen hos FBI. (Foto: AP)

Der er formentlig en årsag til, at præsidenten for det internationale fodboldforbund Fifa, Sepp Blatter, tirsdag på et hasteindkaldt pressemøde annoncerede, at han vil træde tilbage.

I hvert fald erfarer både avisen The New York Times, nyhedsbureauet Reuters og den amerikanske tv-station ABC News, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, er i hælene på den 79-årige schweizer.

David Ginola i sin storhedstid som Tottenham-spiller o slutningen af 1990'erne. (Foto: PA) Intl. fodbold - 2. jun. 2015 - kl. 22:44 Ginola vil være FIFA-præsident

Alle tre medier, der normalt betragtes som særdeles troværdige, har talt med kilder, der bekræfter historien. Men ingen af kilderne har lyst til at stå frem med navn, og en talsmand for FBI afviser ligeledes at kommentere forlydenderne.

FBI var årsag til, at Fifa-skandalen for alvor begyndte at rulle i onsdags.

Forbundspolitiet forestod efterforskningen, der førte til anholdelser af ni Fifa-topbosser i Zürich, hvor de opholdt sig på samme hotel forud for fredagens præsidentvalg i Fifa.

Sepp Blatter slipper ikke for at få sine aktiviteter i FIFA endevendt, selvom han tirsdag trak sig fra embedet som præsident. (Foto: AP) Intl. fodbold - 2. jun. 2015 - kl. 22:37 Han slipper ikke: FBI efterforsker Blatter

Allerede i weekenden blev den amerikanske efterforsker citeret for at varsle flere anholdelser i sagen, der kredser om korruption i organisationen.

- Jeg er ganske sikker på, at der kommer en ny runde sigtelser, sagde han til The New York Times.

Også Fifas generalsekretær, Jerome Valcke, har været sat i forbindelse med korruption.

Han skulle angiveligt have været involveret i en bestikkelsesaffære tilbage i 2008. Men det afviste Fifa i en meddelelse tidligere tirsdag.

- Betalingerne på 10 millioner dollar (68 millioner kroner) blev forestået af den daværende leder af Fifas finanskomité, og de blev lavet i overensstemmelse med Fifas regler.

- Hverken generalsekretær Jerome Valcke eller andre medlemmer af Fifas øverste ledelse var involveret i iværksættelsen, godkendelsen eller gennemførelsen af dette, meddeler Fifa i en udtalelse.

Allan Hansen er godt tilfreds med, at enden på Sepp Blatters tid i FIFA er nært forestående. (Foto: Nicolai Brix) Intl. fodbold - 2. jun. 2015 - kl. 20:43 Dansk UEFA-medlem glæder sig over Blatters exit

Allan Hansen er godt tilfreds med, at enden på Sepp Blatters tid i FIFA er nært forestående. (Foto: Nicolai Brix) Intl. fodbold - 2. jun. 2015 - kl. 20:43 Dansk UEFA-medlem glæder sig over Blatters exit Michel Platini har på det seneste ikke ligefrem støttet Blatter som fremtidig FIFA-præsident. (Foto: AP) Intl. fodbold - 2. jun. 2015 - kl. 20:20 Platini: Blatters beslutning er svær, modig og rigtig

 

Tirsdag har den 79-årige schweizer Sepp Blatter meddelt på en pressekonference, at han går af som præsident for det internationale fodboldforbund, Fifa.

Forstå hvorfor her:

* Fifa er ramt af en stor sag om bestikkelse, der opstod før det præsidentvalg, hvor 79-årige Sepp Blatter blev genvalgt til sin femte regeringsperiode.

* Onsdag blev en række topfolk i Fifa anholdt i Zürich, hvor de opholdt sig op til fredagens præsidentvalg.

Forstå sagens detaljer:

* Ni topfolk i Fifa og fem andre personer er af amerikanske myndigheder anklaget i forskellige sager om bestikkelse til et samlet beløb på mere end 150 millioner dollar - over en milliard kroner.

* Bestikkelsespengene er brugt til at sikre, at fodboldturneringer og tv-rettigheder er endt på bestemte hænder.

* Anklageskriftet omfatter beskyldninger om korruption i en periode på 24 år fra 1991 til 2015. Bestikkelsesanklagerne berører blandt andet tildelingen af VM i 1998 og 2010 til henholdsvis Frankrig og Sydafrika.

* Schweiziske myndigheder er ifølge USA's justitsminister, Loretta Lynch, i gang med separate undersøgelser af valget af Rusland og Qatar som VM-værter i henholdsvis 2018 og 2022.

Hvad lyder de konkrete anklager på?

* USA's justitsminister, Loretta Lynch, fortæller, at Fifa-ansvarlige i 2004 har taget mod bestikkelse, da Sydafrika blev valgt som VM-vært seks år senere.

* Lynch hævder, at den tidligere vicepræsident i Fifa Jack Warner modtog 10 millioner dollar (69 millioner kroner) fra den sydafrikanske regering. Sydafrika har afvist og kræver beviser for anklagerne.

* Ifølge anklageskriftet modtog Jack Warner også bestikkelse forud for valget af Frankrig som VM-vært i 1998, hvor også Marokko bød ind på værtsskabet. Frankrig vandt afstemningen 14-10.

* Fifa-præsidentvalget i 2011 er også nævnt i anklageskriftet. Det nævnes, at fodboldledere modtog kuverter med 40.000 dollar (270.000 kroner) i bestikkelse - angiveligt for at støtte Sepp Blatters daværende modkandidat Mohamed Bin Hammam.

* Flere af bestikkelsessagerne er knyttet til sponsorrettigheder i forbindelse med en række internationale turneringer i Sydamerika samt Nord- og Mellemamerika. Blandt andet Copa America, Copa Libertadores og Copa do Brasil.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere