Messi i det røde felt: Nu klager de

Argentinas fodboldforbund har indgivet en klage over dommeren efter nederlaget til Brasilien i Copa America

Highlights fra kampen. Video: CONMEBOL / SNTV

Lionel Messi og resten af det argentinske fodboldlandshold tabte natten til onsdag dansk tid med 0-2 til Brasilien i semifinalen i Copa America.

Men kampen kunne være endt anderledes, mener argentinerne.

Det Argentinske Fodboldforbund (AFA) har sendt en klage til Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol) på baggrund af "alvorlige og grove dommerfejl" i kampen.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Lionel Messi var rasende efter kampen. Det kan du læse mere om her:
Se også: Rasende Messi med konspirationsteori: - De styrer alting

Vreden er primært rettet mod den ecuadorianske dommer Roddy Zambrano i et seks sider langt brev til det sydamerikanske forbund.

Ifølge AFA-præsident Claudio Tapia undlod Zambrano at anvende VAR (Video Assistant Referee) i mindst to situationer, der kunne være faldet ud til Argentinas fordel. Tapia mener, at det kunne have ændret kampens resultat.

Ifølge AFP refererer Tapia desuden til "Zambranos negative historik", som ifølge Tapia "forstærkede tvivlen" omkring kampens retfærdighed. Noget, argentinerne angiveligt påpegede allerede før kampen.

En talsperson fra Conmebol siger, at forbundet i øjeblikket er i gang med at undersøge, hvordan det skal forholde sig til kritikken og beskyldningerne.

Natten til torsdag blev det afgjort, at Brasilien møder Peru i den sydamerikanske finale, der afvikles søndag aften.

Se også: Målmandslegenden Buffon er til lægetjek i Juventus
Se også: Storklub smider millioner i Danmark: Snupper stortalent
Der venter Carsten V. Jensen store udfordringer i Brøndby. Foto: Mogens Flindt. Sport og Spil Bombe i Brøndby: Derfor er han den rette

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere