Monaco under lup for ulovlig talent-rekruttering

De franske fodboldmyndigheder undersøger, om Monaco har brudt reglerne ved at hente to spillere under 18 år

Træner Thierry Henry og Djibril Sidibe har problemer på banen. Nu hober de sig også op udenfor banen i Monaco. Foto: Ritzau Scanpix
Træner Thierry Henry og Djibril Sidibe har problemer på banen. Nu hober de sig også op udenfor banen i Monaco. Foto: Ritzau Scanpix

Monaco har problemer nok med at få fodboldspillet til at fungere. Og nu har den franske klub også fået myndighederne på nakken.

Det Franske Fodboldforbund (FFP) og den professionelle liga i Frankrig (LFP) vil undersøge, om Monaco har brudt reglerne, da klubben hentede to spillere under 18 år.

Tirsdag kom det frem, at de to myndigheder vil have efterforsket, om Monaco har betalt ulovlige beløb for at hente de to ungdomsspillere.

Derfor har FFP og LFP bedt en komité i det nationale forbund ved navn Elitespillernes Statuskomité samt en juridisk komité i ligaen se nærmere på, hvordan de to spillere kom til Monaco.

- Forholdene omkring rekrutteringen af to ungdomsspillere i Monaco vil blive undersøgt nærmere.

- En undersøgelse vil afgøre, om der skal tages disciplinære skridt, skriver de to instanser i en fælles udmelding.

Mediapart, som er et fransk internetmedie, der har analyseret dokumenter fra Football Leaks, mener at vide, at Monaco gentagne gange har brudt reglerne, når det kom til at rekruttere unge talenter.

Monaco har afvist at have gjort noget forkert.

Sagen om mulig ulovlig rekruttering af unge spillere er endnu et kapitel i en forfærdelig sæson for Monaco.

Monaco har tabt en række fodboldkampe på det seneste og har udspillet sin rolle i Champions League. Klubben er placeret på næstsidstepladsen i den franske liga efter 13 kampe.

Se også: Nye kæmpe-klø til Thierry Henry

Se også: Stjerne misser landskamp: Forbundet begik stor fejl

 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere