Mukhtar sender Beckham & co. ud

Det nystartede Inter Miami CF er færdig i MLS-slutspillet efter et nederlag til Hany Mukhtar og Nashville SC

Den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar scorede det ene af Nashvilles mål i sejren over Inter Miami. Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix
Den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar scorede det ene af Nashvilles mål i sejren over Inter Miami. Foto: Christopher Hanewinckel/Ritzau Scanpix

Den tidligere Brøndby-spiller Hany Mukhtar havde natten til lørdag dansk tid en finger med i spillet, da klubben Inter Miami CF blev smidt ud af slutspillet i MLS.

I den indledende playoffkamp, der gjaldt en plads i hovedslutspillet, vandt Mukhtars klub, Nashville SC, 3-0 over Florida-holdet. Mukthar scorede det ene af målene.

Begge hold er i gang med sin første sæson i den bedste amerikanske fodboldliga, men Inter Miami er løbet med det meste af opmærksomheden.

Det skyldes, at den tidligere topspiller David Beckham er ejer af og præsident i den sæsondebuterende klub.

Desuden har klubben i løbet af 2020 forstærket sig med velkendte navne som Blaise Matuidi og Gonzalo Higuain.

Sidstnævnte var dog ramt af coronavirus og missede derfor udekampen mod Nashville, og allerede tidligt gik det skævt for Beckhams mandskab, der er trænet af uruguayaneren Diego Alonso.

Randall Leal bragte holdet fra Tennessee foran 1-0 efter et lille kvarter, og Mukhtar fordoblede føringen midtvejs i første halvleg med en scoring på straffespark.

Efter pausen lukkede og slukkede Dax McCarty med sit mål til 3-0.

Derfor bliver det ikke i debutsæsonen, at Inter Miami vinder sin første ligatitel, mens Mukhtar og co. er klar til første runde i slutspillet mod Toronto FC.

Vinderen af MLS findes i finalen 12. december.

Nu taler Ståle: Jeg mistede mit livsværk

Fantasy Premier League: Brug dit wildcard på disse spillere

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær