Nabo-damen fra helvede: Hun har konfiskeret 186 fodbolde

Fodboldklubbens nabo-dame hader fodbolde i haven og nu har politiet fundet konfiskerede bolde til en værdi af 32.000 kroner i hendes hjem

Denne bold har undgået nabo-damens glubske blik. Foto: Colourbox
Denne bold har undgået nabo-damens glubske blik. Foto: Colourbox

Har du en nabo, der hader at få fodbolde sparket ind i haven?

Måske, men din nabo er forhåbentlig ikke så slem, som den franske dame, der er nabo til den franske fodboldklub Juillan.

Ifølge den franske avis La Depeche har politiet fundet hele 186 konfiskerede fodbolde i hendes hjem. Bolde, der er indsamlet over de seneste tre år, hvor hun igen og igen har følt sig generet af fodboldklubben.

Senest kom hun i fokus, da Juillan mødte Tarbes i september. Her blev nabodamen så træt af den igangværende fodboldkamp, at hun i protest tog en stol med ind i midtercirklen, satte sig ned, tog en bog frem og nægtede at flytte sig, og så måtte dommeren stoppe kampen efter 65 minutter med udeholdet foran 2-1.

Selvom vandingsanlægget blev sat i gang, så blev damen siddende, og hun flyttede sig først, da politiet kom. Konflikten mellem nabo-damen og fodboldklubben har stået på i tre år.

- Når boldene går over nettet, så kommer de ikke tilbage. Det er fortvivlende, men dialog er helt umulig, fortæller en af Juillan-cheferne.

- Derudover koster det os mange penge. Med 40 bolde om året så bliver det hurtigt en regning på 10.000 kroner, og det er meget for en klub med 300 medlemmer. I tillæg kræver hun mellem 30 og 40 kroner for at returnere boldenen. Hun ser på det som et job, lyder det.

Politiet anslår, at nabo-damen har konfiskeret bolde for 32.000 kroner. Også i Danmark spilles der utrolige kampe på lidt lavere niveau - for eksempel denne kamp, hvor der blev scoret hele 39 mål. LÆS MERE HER

Se også: Helt komisk: Se årets mest absurde selvmål i Superligaen

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen