Den brasilianske superstjerne Neymar er tilsyneladende helt vild med den danske himmelstormer Lukas Graham, og især hans megahit '7 years old'. I alt fald har Barcelona-angriberen lagt en bid af popstjernens sangtekst på sin Instagram-profil til et foto, hvor han tydeligvis nyder at slappe af og lade drømmene flyde efter en hård mesterskabssæson.
Det er ikke første gang, Neymar bekender sin fascination af netop den sang. I april lagde han et videoklip op på snapchat af sig selv, mens han lod venstre hånd fremføre melodiens intro på pianoet.
Nu venter vi bare på, at han også finder melodien ved OL i Rio til sommer, hvor han af sin klub har fået lov til at repræsentere sit hjemland.
Og mon ikke han også finder vej til en koncert med Lukas Graham på et tidspunkt. I så fald vil han nok lade det vide på de sociale medier.
Værdien i, at han markedsfører Lukas Graham, skal ikke underkendes. Neymar har over 50 millioner følgere, der kan lade sig inspirere.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.