I fodboldens verden kan tingene nogle gange gå hurtigt.
Sådan kan det også gå med kærligheden.
Det er Neymars mor, Nadine Goncalves, det seneste bevis på.
For lidt over fjorten dage siden kunne medier verden over fortælle, at hun havde startet et forhold med den 22-årige model Tiago Ramos.
Neymars mor scorer 22-årig model
Neymar har forhåbentlig ikke vænnet sig for meget til sin mors nye følgesvend, for ifølge Blick er forholdet allerede slut igen.
Årsagen til det påståede brud mellem de to skulle efter sigende også være af den mere specielle slags.
Brasilianske medier har efter offentliggørelsen af forholdet rapporteret, at den 22-årige model Tiago Ramos tidligere har været i forhold med mænd.
Han skulle blandt andet have dannet par med den brasilianske skuespiller Carlinhos Maia, der ikke har lagt skjul på, at han er homoseksuel.
Det har åbenbart været for meget for mor-Nadine, der har smidt den unge model på porten efter det, der må betegnes som et meget kort kærlighedsforhold.
Der blev ellers ikke sparet på smilene, da Neymars mor stolt viste sin nye kæreste frem på Instagram.
- ’Det uforklarlige kan ikke forklares. Du lever det’, skrev Nadine Goncalves meget poetisk, da hun offentliggjorde sit forhold til den 22-årige e-sportsudøver.
Hun blev i øvrigt skilt fra Neymars far, Wagner Ribeiro, tilbage i 2016, efter at de havde været gift i 25 år.
- Han irriterer sine holdkammerater