Neymars vilde løn: Tjener dobbelt så meget som holdkammeraterne

Med en ugeløn på fem millioner kroner giver brasilianerne klart baghjul til klubkammeraterne, og Mbappe og Cavani må nøjes med under det halve

Neymar tjener mere end Cavani og Mbappe til sammen, men her ser stemningen mellem dem ud til at være upåvirket af lønforskellen. Foto: AP
Neymar tjener mere end Cavani og Mbappe til sammen, men her ser stemningen mellem dem ud til at være upåvirket af lønforskellen. Foto: AP

Der er brug for hver en million, som Qatar Sports Investments sprøjter ind i Paris Saint Germain. Personaleomkostningerne er nemlig eksploderet i den franske topklub.

Den franske sportsavis L'Equipe kan således afsløre samtlige lønninger i Ligue 1, og her dominerer PSG-stjernerne i den grad toppen af tabellen med 12 spillere blandt Frankrigs 13 bedst lønnede. Kun Monacos Radamel Falcao sniger sig ind på en niendeplads.

Og en af dem stråler øverst som stjernen på et overpyntet juletræ.

Det handler selvfølgelig om brasilianske Neymar, der så rigeligt havde råd til at fejre sin 26 års fødselsdag med over 300 gæster i weekenden.

Angriberen, der rejste fra Barcelona til Paris sidste sommer som verdens dyreste spiller med en overgangssum på næsten 1,7 milliarder kroner, topper nemlig lønningslisten med en ugeløn på fem millioner kroner.

Og måske kan det bringe lidt murren i krogene, når holdkammeraterne erfarer, hvor langt han faktisk løber foran dem på vej hen til banken.

Neymar tjener således mere end dobbelt så meget som de to klubkammerater og angrebskolleger, Edinson Cavani og Kylian Mbappe.

Og navnkundige spillere som Thiago Silva, Angel Di Maria, Marquinhos, Thiago Motta, Javier Pastore, Dani Alves, Julian Draxler og Marco Verratti må finde sig i at tilhøre hovedfeltet, der haltet noget efter udbryderne.

Udenfor Frankrig menes kun Cristiano Ronaldo og Lionel Messi at kunne konkurrere med Neymar.

Se også: Neymars drabelige dødbold lammer Lille

Se også: Neymar er utilfreds: Lucas Moura nærmer sig Tottenham-skifte

Se også: Fodbold: Nike sparker sig selv langt foran konkurrenterne Adidas og Puma

22 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere